Filippinernes præsident til EU: 'Fuck dig'

Den fillippinske præsident er berygtet for sine bramfri udtalelser. Nu står EU for skud.

Det er ikke første gang, at Duterte, der også bliver kaldt 'Sydøstasiens Donald Trump', er i mediernes søgelys for en noget aggressiv retorik. (Foto: LEAN DAVAL JR © Scanpix)

Den kontroversielle fillippinske præsident Rodrigo Duterte har igen gjort opmærksom på sig selv gennem fornærmelser:

- Jeg vil sige fuck dig til dem. I gør det for at sone jeres synder.

Præsidentens skældsord er denne gang rettet mod EU, der den 15. september under et møde kritiserede den 71-åriges meget omstridte kamp mod kriminelle – en kamp, der allerede har kostet flere tusinde mennesker livet.

EU advarede desuden fillippineren mod at bryde menneskerettighedsloven og efterspørger nu en undersøgelse af de mange dødsfald. Da han den 30. juni tiltrådte som præsident, lovede han, at mindst 100.000 kriminelle ville miste livet inden året er omme.

'Sydøstasiens Donald Trump'

Det er ikke første gang, at Duterte, der også bliver kaldt 'Sydøstasiens Donald Trump', er i mediernes søgelys for en noget aggressiv retorik. Han har tidligere været ude med riven efter både den amerikanske præsident Barack Obama og Pave Frans.

Paven blev kaldt en horeunge, da han ifølge Duterte forårsagede en trafikprop i Manila. Den fillippinske præsident skulle eftersigende stå i kø flere timer på vej til lufthavnen på grund af det. Også Obama har måtte stå model til samme fornærmelse.

- Du skal være respektfuld og ikke bare fyre spørgsmål af. Din horeunge, jeg vil forbande dig i det forum, sagde Duterte inden Asean topmøde om den amerikanske præsident, der hurtigt efter aflyste et forestående møde mellem de to leder.

Præsidenten, som kaldes 'Sydøstasiens Donald Trump', har tidligere været ude efter Barack Obama og Pave Frans.

Posted by DR Nyheder on Wednesday, September 21, 2016