Film om bådflygtninge vinder Guldbjørnen i Berlin

Den italienske ø Lampedusa er scene for Gianfranco Rosis dokumentar om folk, der flygter til Europa.

Gianfranco Rosi poserer med Meryl Streep, der er præsident for Berlinalens jury i år. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Dokumentarfilmen "Fire at Sea", som har fokus på flygtningekrisen, hædres med hovedprisen ved filmfestivalen i Berlin.

Den italienske instruktør Gianfranco Rosi løber dermed med Guldbjørnen for sin dokumentar, som foregår på den italienske ø Lampedusa, hvor flygtninge de seneste år er strømmet til.

På festivalen er der opsat indsamlingsbokse, hvor folk kan smide penge i til at støtte flygtningene. Derudover er der afsat flere hundrede billetter til flygtninge.

Generelt er festivalen kendt for, at der er fokus på politik.

Sidste års vinder var den iranske film "Taxi", hvor den iranske instruktør Jafar Panahi filmede, mens han kørte i taxi, fordi han ikke måtte filme ude.

/ritzau/AFP

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube