Fire sigtet for milliard-smugling af narko i bh-indlæg

Politiet i Australien har beslaglagt den største fangst af "ice" nogensinde.

Politiet i Australien har beslaglagt for omkring fem milliarder kroner metamfetamin, hvoraf en del af var skjult i gel-indlæg til brystholdere, mens andet blev fundet i kunstgenstande.

Det er en af de største narkofangster i Australien nogensinde, og ifølge justitsminister Michael Keenan er det den hidtil største beslaglæggelse af metamfetamin.

Den beslaglagte mængde svarer til, at 3,6 millioner "enkeltportioner" af ice med en samlet værdi på 1,26 milliarder australske dollar er blevet fjernet fra gaderne, ifølge Michael Keenan.

- Den største beslaglæggelse af flydende metamfetamin til dato er et resultat af organiserede kriminelle, som fra udlandet går efter det lukrative australske marked, siger han.

190 liter narko i bh-indlæg

Tre personer fra Hongkong og en kinesisk statsborger er anholdt i sagen, som politiet i Australien og Kina har arbejdet sammen om at optrevle.

Sagen begyndte i december 2015, da toldere undersøgte en container, der var afskibet fra Hongkong til Sydney.

- Skibscontaineren indeholdt gel-indlæg til brystholdere og skjult i disse indlæg var der 190 liter flydende metamfetamin, siger Chris Sheehan fra Australiens føderale politi.

Stor narkofangst i Australien.

Politiet indledte efter fundet en efterforskning og opsporede yderligere 530 liter af det farlige narkotiske stof skjult i kunstgenstande i forskellige lagerlokaler i Sydney.

De fire anholdte personer risikerer livstid.

Se billeder fra politiets pressemøde herover

/ritzau/AFP

Politiet fandt 190 liter flydende metamfetamin i indlæg til brystholdere.

Opslået af DR Nyheder på 14. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube