Fly med 19 faldskærmssoldater styrter ned i Amazonas

Årsagen til flystyrtet i Ecuador er endnu uklar. Præsident kalder det en tragedie.

Det er et fly som dette, det er styrtet ned i Ecuador. (Foto: TORSTEN BLACKWOOD © Scanpix)

Et militærfly er tirsdag styrtet ned i junglen i Ecuador, og alle 22 personer om bord meldes dræbt.

Det oplyser Ecuadors præsident, Rafael Correa, på Twitter.

Blandt de dræbte er 19 soldater, der var på vej til faldskærmstræning. Flyet styrtede ned i Pastaza-provinsen tæt på grænsen til Peru. Området består hovedsageligt af Amazonas-regnskov.

Flyets to piloter og en mekaniker blev ligeledes dræbt.

- Der er ingen overlevende. Det er en tragedie, skriver Rafael Correa på Twitter uden at tilføje yderligere detaljer.

Årsagen til flystyrtet er endnu ikke slået fast. Men besætningen skal kort før styrtet have meldt om dårligt vejr og bedt om at få lov at vende om.

/ritzau/AFP

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube