Tema Krigen i Syrien

FN og Røde Kors suspenderer nødhjælp til Syrien efter angreb

FN har med øjeblikkelig virkning stoppet alle nødhjælpskonvojer til Syrien, efter et angreb i aftes dansk tid.

18 af 31 lastbiler i en nødhjælpskonvoj blev ramt ved et luftangreb ved byen Aleppo i Syrien. (Foto: OMAR HAJ KADOUR © Scanpix)

Både FN og Røde Kors har med øjeblikkelig virkning stoppet alle nødhjælpskonvojer til Syrien.

Det sker efter, at en konvoj i aftes dansk tid blev ramt af luftangreb ved byen Aleppo.

Ifølge FN blev 18 af 31 lastbiler i konvojen ramt, og dødstallet lød i første omgang på 12.

Nu siger Røde Kors, at organisationen kun kan bekræfte, at en syrisk medarbejder har mistet livet.

Meget tyder derfor på, at dødstallet bliver nedjusteret.

/DR Nyheder/