Fodgængere skal eje Champs-Élysées en søndag om måneden

Champs-Élysées - den næsten to kilometer lange luksusshoppinggade i Paris - skal være bilfri en dag månedligt.

Sidste søndag i september 2015 var Champs-Élysées også lukket for biltrafik - dengang var det som en del af et event, der gik ud på at gøre hele Europa bilfri for bare en enkelt dag. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)

Paris' populære avenue Champs-Élysées vil fremover være lukket for biler hver fjerde søndag.

Det annoncerer borgmesteren i den franske hovedstad, Anne Hidalgo, onsdag, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Planerne for gaden med de mange luksusforretninger skal ifølge borgmesteren være et i en serie af nye, miljørigtige tiltag, som skal træde i kraft i 2016.

Tusindvis af fodgængere slentrede ned ad den næsten to kilometer lange gade i midten af Paris, da den sidste søndag i september var lukket for biltrafik. Dengang var det som led i et event, som gik ud på at gøre hele Europa bilfri for en dag.

Når arrangementet skal holdes igen i år skal hele Paris være bilfri, har Anne Hidalgo besluttet.

Champs-Élysées, som Triumfbyen troner for enden af, besøges af tusindvis af turister hvert år.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube