Første ansigtstransplantation i Norden er udført i Finland

En person har fået et helt nyt ansigt i Finland. Operationen er den første af sin slags i de nordiske lande.

I Finland er det lykkedes kirurger at give en person et helt nyt ansigt.

Det meddeler Helsinki og Nylands sygehusdistrikt mandag ifølge det finske nyhedsbureau FNB.

Den komplicerede operation er ifølge FNB den første i de nordiske lande. På globalt plan er det 35. gang, en person får et nyt ansigt.

Sygehusdistriktet oplyser ikke, hvor omfattende transplantationen har været. Men den blev angiveligt gennemført i begyndelsen af året.

Der bliver holdt et pressemøde senere mandag, hvor sygehusdistriktet vil fortælle nærmere om transplantationen.

De første ansigtstransplantationer i verden fandt sted i 2010.

En transplantation af et helt ansigt kræver, at man fjerner det fra en afdød person med både øjenlåg og mund, før man fæstner det på patienten.

/ritzau/FNB

Transplantationen kræver, at man fjerner ansigtet fra en afdød person med både øjenlåg og mund, før man fæstner det på patienten.

Opslået af DR Nyheder på 22. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube