Folkeafstemning på Krim: Ja eller ja

Når borgerne på Krim i Ukraine på søndag skal til folkeafstemning om halvøens fremtid, kan man ikke stemme nej til forandringer.

En valgplakat på Krim trækker folkeafstemningen meget skarpt op. (Foto: BAZ RATNER © Scanpix)

Skal Krim være en del af Rusland? "Ja, med det samme" eller "Ja, senere".

Sådan udlægger den engelsksprogede, ukrainske avis Kyiv Post - med slet skjult ironi de to muligheder, som vælgerne på Krim kan vælge mellem, når der 16. marts er folkeafstemning om den ukrainske halvøs fremtidige status.

Som det fremgår, har avisen en kritisk holdning til både den russiske besættelse af Krim og det lokale parlaments forsøg på at legitimere en løsrivelse fra Ukraine.

På den måde deler avisen holdning med statsledere fra Vesten, som har stået i kø for at tilkendegive, at de ikke vil anerkende resultatet af folkeafstemningen.

Valgmulighederne

Lokalparlamentet på Krim har besluttet, at stemmesedlen skal indeholde to valgmuligheder. I forkortet form:

1. Krim skal genforenes med Rusland.

Eller

2. Republikken Krims forfatning fra 1992 skal genindføres.

Man kan altså ikke stemme nej til forandringer - men hvad er det så, at Krimborgerne kan vælge imellem?

Forfatningen fra 1992

Den første valgmulighed er umiddelbart til at forstå, mens nummer to giver større problemer.

Valgmuligheden henviser til en forfatning for Krim, som kun var gældende i 13 dage i maj 1992. Teksten blev forfattet af Krims lokalparlament og proklamerede vidtrækkende selvstyre på halvøen. Den indeholdt dog også en passus om, at Krim er en del af Ukraine.

Medlem af lokalparlamentet på Krim Gennadiy Babenko siger i et interview med amerikanske NBC News, at forfatningen fra 1992 er den bedste, halvøen nogensinde har haft.

Den betød blandt andet, at skatteindtægter og penge fra lokale virksomheder blev på Krim, siger han.

Grotesk farce

Ukraines fungerende regering mener, at folkeafstemningen på Krim-halvøen er ulovlig.

Landets justitsminister henviser til Ukraines forfatning, hvori der står, at regioners status kun kan besluttes ved folkeafstemning blandt alle landets vælgere.

I Kijev er den fremtrædende holdning, at folkeaftemningen ikke indeholder noget reelt valg.

Som avisen Kyiv Post forklarer det, giver valgmulighed nummer to halvøen noget, der minder om total uafhængighed. Og herefter vil det bare være et spørgsmål om tid, inden Krim bliver russisk alligevel.

Den ukrainske menneskeretsorganisation Human Rights in Ukraine forudser, at mange vælgere vil have svært ved at overskue konskvenserne af at stemme på mulighed nummer to.

Det kan øge opbakningen til mulighed nummer et, forudser organisationen, der kalder folkeafstemningen for en "grotesk farce".