Tema FNs klimakonference

Folkekirkens Nødhjælp og Greenpeace gør status: COP22 har været en pæn succes

Det har været en "arbejdskonference", hvor det først og fremmest har handlet om at komme videre med den historiske klimaaftale fra Paris.

FN's 22. klimakonference, COP22, fandt sted i Marokko. (Foto: YOUSSEF BOUDLAL © Scanpix)

Årets klimakonference i Marrakech, COP22, har været en pæn succes, der mere eller mindre har leveret det, den havde lovet på forhånd – at sætte en tyk streg under klimaaftalen for Paris og sikre, at der kom styr på flere af aftalens detaljer.

Men den har heller ikke overpræsteret, og der er fortsat lang vej igen, hvis der for alvor skal sættes en stopper for den globale opvarmning.

FNs klimakonference

Sidste år blev verdens lande enige om den internationale klimaaftale, der skal bremse den globale opvarmning. Nu mødes landene i Marokko for at finde ud af, hvordan man undgår, at verdens temperatur stiger med mere end to grader inden år 2100.

Gå til tema

Det er den overordnede konklusion fra Folkekirkens Nødhjælp og Greenpeace, som begge har været til stede til FN-konferencen i Marokko.

DR Nyheder har bedt Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, og Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, om at gøre status på FN’s 22. klimakonference.

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp:

(Foto: Per Bang Thomsen)

- Det har været en speciel COP, fordi de politiske beslutninger blev taget i Paris sidste år. I år har været et arbejdsmøde, hvor det har handlet om at implementere aftalen og komme videre i teksten.

- Der er sket positive ting. Blandt andet i forhold til den såkaldte ’loss and damage’ – det vil sige udviklingslandenes mulighed for at få erstatning for klimaforandringer, der er så store, at man ikke længere kan tilpasse sig til dem. Der er ved at være enighed om at gøre noget ved det, og det glæder mig. Der er blevet nedsat en gruppe, som skal se på de folk, der migrerer på grund af klimaforandringerne – ikke mindst til Europa. Derfor er det noget, som berører os.

- Derudover er det positivt, at 47 af de mest sårbare lande har valgt at gå foran ved blandt andet at sikre en hurtig omstilling til vedvarende energi. Det er positivt, at de går forrest, og jeg håber, det vil inspirere andre lande til at følge efter.

- Finansieringen har været det svære spørgsmål på COP’en. Det kniber især for de rige lande med at finde penge til, at udviklingslandene kan tilpasse sig klimaforandringerne. Det er derimod nemmere at finde penge til at reducere udledning af drivhusgasser, for det handler også om at hjælpe vestlige firmaer med at investere og derved skabe eksportindtægter. Men hvis vi ikke hjælper ulandene med at tilpasse sig klimaforandringerne, bliver de nødt til at migrere, og det bliver i et længere perspektiv et endnu større problem. Det er en konflikt, som endnu ikke er afklaret.

- Donald Trump (USA’s næste præsident, der er selverklæret klimaskeptiker, red.) har fyldt meget, og det er ikke positivt, at der nu kommer en præsident, som ikke tror på klimaforandringerne. Men jeg har kunnet fornemme, at landene har rykket mere sammen for at vise, at den grønne omstilling ikke er til at standse.

Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace

(Foto: Per Bang Thomsen)

- Årets COP har dybeste set leveret det, vi havde håbet. Den har gjort det klart, at verdens lande både støtter Paris-aftalen og føler sig forpligtet af den. Det gør de, uanset hvad der sker i USA. Det er et stærkt signal om, at vi har forladt den tid, hvor landene kun ville gøre noget, hvis andre lande også gjorde det. Kina er i gang med den grønne omstilling, fordi det er i deres egen interesse. Det er en ny tidsalder for klimadagsordenen.

- På årets COP har vi fået det nødvendige fundament for de næste års klimaarbejde. Der er blandt andet kommet en klar opfattelse af, hvordan man skal foretage det første eftersyn af, om landene lever om til målene i Paris-aftalen om en temperaturstigning på maksimalt to grader celsius i 2100. Det ved vi allerede nu, at landene ikke gør, og derfor skal vi også presse på for, at de kommer med nogle nye, stærkere klimaplaner. Blandt landene halter det desværre stadig lidt med erkendelsen af, at der er brug for det.

- Finansieringsområdet har været en stor skuffelse, men det er egentlig ikke den store overraskelse. Det er penge, som de mest sårbare lande har brug for, men som det ser ud nu, er der ikke nok penge til, at de sårbare lande kan tilpasse sig klimaforandringerne.

- Donald Trump har fyldt en del, og det vil selvfølgelig være en skuffelse, hvis verdens anden største udleder af drivhusgasser forlader aftalen. Men den dør ikke af den årsag, og arbejdet vil fortsætte. Det er blandt andet blevet klart, at store dele af den grønne omstilling foregår på by- og delstatsniveau. USA har som bekendt ikke planøkonomi, og uanset hvad han som præsident vil gøre for at promovere kul, så vil folk blive ved med at købe solceller, hvis de er billigere. Når nu den konservative stat Texas brager derudaf, når det kommer til vedvarende energi, så er det ikke fordi, det er et politisk mål i staten. Det giver bare bedst økonomisk mening.