Forsker: Kemiske våben i Syrien skaber frygt

I en ny rapport fremgår det, at der fortsat anvendes kemiske våben i Syrien til trods for FN's fordømmelse. Brugen er både taktisk og med til at skabe frygt, siger forsker.

Siden borgerkrigen brød ud i Syrien for fem år siden, er der blevet brugt kemiske våben 161 gange, lyder det i en ny rapport. Her et udkig til ødelagte bygninger i Al-Qaboun, en nordøstlig forstad til Syriens hovedstad Damaskus, (Foto: Abd Doumany © Scanpix)

I løbet af Syriens fem år lange borgergrig er der blevet anvendt kemiske våben i landet 161 gange.

Det fremgår af en ny rapport fra The Syrian American Medical Society. Her står der også, at de kemiske angreb har kostet næsten 1.500 mennesker livet.

Ifølge Cindy Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) kan det være svært at gisne om, hvilke former for kemiske våben der bliver anvendt i landet, men to former er allerede tidligere bekræftet: klor og sarin.

- Når nogen vælger at bruge kemiske våben frem for, hvad vi anser som almindelige våben, er det for at skabe frygt, siger Cindy Vestergaard.

Ifølge Cindy Vestergaard er det da heller ikke svært at ændre klor til et kemisk våben. Det er ifølge hende et stof, der er tilgængeligt for alle, og det bliver derfor ofte brugt til kemisk krigsførelse.

Brugen af kemiske våben er taktisk

Den syriske regering er længe blevet beskyldt for at have brugt kemiske våben mod sin egen befolkning.

I 2013 beordrede FN's sikkerhedsråd, at Syrien lukkede og destruerede sit program for kemiske våben.

Og så sent som sidste år fordømte Sikkerhedsrådet brugen af kemiske giftstoffer som for eksempel klor.

Ifølge Cindy Vestergaard kan der dog være en taktisk grund til, at de kemiske våben endnu bliver anvendt på de syriske slagmarker.

- Rent taktisk er kemiske våben også effektive, fordi du med meget få midler kan rydde et stort område for mennesker, der er uønskede, siger hun.

Syriens regering afviser at stå bag angreb med kemiske våben.

Sådan virker de kemiske våben:

  • Klor: Klor kan anvendes som en kvælergas, der påvirker lungerne og dermed vejrtrækningen, så det i værste fald kan være med døden til følge.
  • Sarin: Sarin angriber nervesystemet og kan føre til opkast, ufrivillig vandladning og fråde om munden og i mange tilfælde har det døden til følge.

    Kilde: Cindy Vestergaard, DIIS

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube