Forsker: Russisk militærøvelse ligner kold krig

Kæmpe militærøvelser i Østersøen er et billede på en kold, klam og kynisk stormagtspolitik, vurderer forsker.

Rusland iværksætter i dag den storstilede militærøvelse Zapad 17 i Østersøen. Arkivbillede fra den russiske øvelse i 2013. (Foto: Rodionov Vladimir)

Der er røre i Østersøen i disse dage, hvor Rusland i samarbejde med Hviderusland iværksætter militærøvelsen Zapad 17 i den østlige del af havet. En øvelse, der senere på ugen vil ramle sammen med Natos tilsvarende militærøvelse Northern Coast, der udgår fra Karlskrona i Sverige.

Den officielle russiske udmelding er, at der deltager omkring 12.000 soldater i Zapad 17. Det tal skal dog næsten ganges med 10, hvis man skal tro vestlige efterretningstjenester, der skyder på, at antallet nærmere er 100.000 mand.

Det vil gøre øvelsen til den største siden Den Kolde Krig, der sluttede i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne.

Den vil ikke være så intens som den gamle kolde krig, men ellers synes jeg sådan set, at den har de samme elementer.

flemmindg splidsboel, seniorforsker ved dansk institut for internationale studier

En øvelse af den størrelse vækker bekymring i Nato, i Estland, Letland, Litauen, Polen og Ukraine, hvor man frygter for Ruslands intentioner med øvelsen i det strategisk vigtige farvand.

Og det er måske med rette - for luften mellem Østersø-landene er efterhånden så kølig, at det giver mening at tale om en ny kold krig.

Sådan lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Den vil ikke være så intens som den gamle kolde krig, men ellers synes jeg sådan set, at den har de samme elementer, siger han.

Kamp om ideer

Ifølge seniorforskeren bestod Den Kolde Krig af to overordnende elementer, som vi også ser i disse dage, når Rusland og Hviderusland holder militærøvelse i Østersøen: En militær konfrontation og en ideologisk konfrontation. Den militære konfrontation kommer til udtryk på flere måder.

- Vi kan jo blandt andet se det i de her øvelsesscenarier, som efterhånden er ret skarpe. Vi kan også se det i deployeringen af materiel. Og selvfølgelig tropper. Det sker fra russisk side, men også fra Natos side. Der har vi for eksempel danske tropper, der skal til Estland for at være med til at afskrække russerne, så de ikke angriber Estland eller nabolandene Letland og Litauen.

- Og så har vi en, måske ikke ideologisk, men idémæssig konfrontation, siger han.

Den idémæssige konfrontation handler om, at Rusland definerer sig som det modsatte af alt det, man ser i Vesten.

Kold, klam, kynisk stormagtspolitik, som vi så før Første Verdenskrig. Det er mere det, vi er på vej tilbage mod, end en egentlig fastfrysning med store militærmagter, der står overfor hinanden og er klar til krig med minutters varsel.

Søren nørby, ph-d-studerende ved forsvarsakademiet

I weekenden cirkulerede for eksempel en falsk nyhedshistorie i de russiske medier om, at der findes et bordel i Danmark, hvor man kan dyrke dyresex.

- Den sag skal ikke overdramatiseres, men det er et eksempel på, at man i Rusland peger på Vesten som kulturelt degenereret og moralsk anløbende, siger Flemming Splidsboel.

Nærmere "kold, klam og kynisk stormagtspolitik"

Men selvom de to grundlæggende elementer er til stede i form, så mener Søren Nørby, ph.d-studerende ved Forsvarsakademiet, ikke, at det giver mening at tale om en ny kold krig. Det er en anden type konflikt, der udspiller sig mellem Østersølandene.

- Vi er på vej mod et konfliktfyldt forhold til vores nabo i Øst - Rusland. Men jeg vil ikke kalde det en kold krig.

- Kold, klam, kynisk stormagtspolitik, som vi så før Første Verdenskrig. Det er mere det, vi er på vej tilbage mod, end en egentlig fastfrysning med store militærmagter, der står overfor hinanden og er klar til krig med minutters varsel.

Zapad 17-øvelsen har tiltrukket massiv opmærksomhed fra både politiske stemmer i EU og Nato, ligesom at medierne også retter øjnene mod Østersøen i disse dage. Og det er der en god grund til, siger Søren Nørby. Mens man under Den Kolde Krig var vant til de russiske militærøvelser, så forsvandt de sammen med Berlinmuren og Sovjetunionens fald, hvor Rusland løb tør for penge. Derfor blev der heller ikke afholdt større øvelser, men i de seneste år har Rusland oprustet på det militære område.

Og den oprustning kan få konsekvenser.

- Vi har set i Ukraine og i Syrien, at russerne ikke viger tilbage fra at bruge militær som et magtmiddel til at få deres vilje igennem. Derfor tror jeg også, at hvis russerne får fornemmelsen af, at de kan få det ud af det, de gerne vil ved at bruge deres militære magtmidler i Østersø-området, så tror jeg også, at de vil gøre det, siger Søren Nørby.