Forstå det amerikanske valgsystem på fem minutter

Fra primærvalg over konventet til det endelige valg af verdens mest magtfulde person. Her er en guide til at forstå, hvordan den amerikanske præsident bliver valgt.

Republikanernes kandidat Mitt Romney giver her "thumbs up" til sine tilhængere i Ohio. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Primærvalg, Super Tuesday, svingstater, kandidater, delegerede, konventer, valgmænd og et såkaldt "Valgmandskollegie" er blandt de vigtigste elementer i det amerikanske valgsystem.

Er du forvirret?

Så fortvivl ej. Det er nemlig ikke dig, som der er noget galt med.

For valget af verdens mest magtfulde person er ikke særlig simpelt.

Faktisk er valgsystemet i USA mildest talt forvirrende, gammeldags og nogle vil sige uretfærdigt.

Men bare rolig: Her er en guide til at forstå valgsystemet.

Primærvalg og caucuses

Først skal kandidaterne igennem et langstrakt udskillelsesløb i deres eget parti, hvor det bliver afgjort, hvem som skal repræsentere enten demokraterne eller republikanerne.

Det foregår ved primærvalgene og de såkaldte "Caucases", som er opstillingsmøder i de lokale partiforeninger i de enkelte stater.

Hovedparterne af staterne bruger primærvalgs-løsningen.

De første "Caucases" eller "Primaries" fandt i år sted i januar. De første afgørelser, som altid er i staterne Iowa og New Hampshire, er også altid omgærdet med stor opmærksomhed, fordi de ofte kan blive udslagsgivende for hvilken kandidat, der ender med nomineringen.

Gode resultater i de første valg kan skabe en domino effekt, som gør, at kandidaterne klarer sig godt senere i kapløbet.

Også den såkaldte "Super Tuesday" spiller en stor rolle, og det samme gør en række af de såkaldte "Svingstater". Det sidste primærvalg i år var i staten Utah den 26. juni.

Ved hvert primærvalg eller caucus kan kandidaterne vinde et antal delegerede. Og det er det, som den langstrakte kamp om at ende som partiets kandidat handler om.

For den kandidat, som til sidst sidder med over 50 procent af de delegerede, vinder nomineringen og ender altså som partiets præsidentkandidat. I år skulle Mitt Romney op på 1144 ud af de i alt 2286 delegerede.

Hos demokraterne er der flere delegerede i spil. Barack Obama skulle i år op på 2778 ud af de i alt 5556 delegerede. Og jo - Barack Obama skulle også igennem en opstillingsproces, men der var ingen seriøse modkandidater, som stillede op imod ham.

Antallet af delegerede, som kandidaterne kan vinde i hver stat, afhænger af statens befolkningsantal og reglerne i de enkelte staters partier.

Se hvordan primærvalg og "Caucuses" foregår på denne youtube video

Konventet - its all about the show

På partikonventet bliver kandidaten endeligt nomineret. Her peger alle de delegerede på den kandidat, som deres vælgere har stemt på.

I år stemmer hovedparten af de delegerede altså på Mitt Romney ved det republikanske partikonvent i Tampa, Florida fra d. 27.-30. august.

Partikonventet bliver altid holdt sidst på sommeren og er mest af alt et udstillingsvindue samt et overgearet medieevent, som partierne kan bruge til at kickstarte den sidste og altafgørende valgkamp om præsidentposten.

Dog kan partierne også bruge det til at introducere den nye vicepræsidentkandidat og ofte vil præsidentkandidaten indgå en form for aftale med sit bagland om, hvilken "platform" - hvilket politisk grundlag - kandidaten og partiet skal køre præsidentkampagnen på.

Det er dog mest for et syns skyld. For konventet er primært et strømlinet mediecirkus, hvor de kårer deres præsidentkandidat i tæt tilskårne soundbites, så det kan passe ind i tv-stationernes koncepter.

På selve valgdagen

Så er det af sted til stemmeboksene for de mange millioner amerikanske vælgere.

Men den amerikanske præsident bliver teknisk set ikke valgt af det amerikanske folk.

Han eller hun bliver valgt af 538 personer i det såkaldte "Electoral College" - på dansk: Valgmandskollegiet.

Det vil sige, at vælgerne i hver valgkreds vælger en valgmand, som så har forpligtet sig til at pege på den præsidentkandidat, de repræsenterer.

Stemmer en vælger således på Barack Obama til valget den 6. November, vil vælgeren faktisk vælge en valgmand, som så senere har forpligtet sig til at pege på Barack Obama.

Det amerikanske system kaldes også for flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Hvis du allerede er blevet lidt træt af de tekniske amerikanske valgregler, men alligevel vil vide hvordan det fungerer, kan du se en MEGET pædagogisk video om det på youtube.

Hvordan fungerer det?

Det amerikanske valgsystem er et "Winner take all"-system.

Det vil sige, at i alle stater bliver stemmerne talt op og den præsidentkandidat, som har fået flest valgmænd, vinder alle statens valgmænd, som så peger på den pågældende kandidat.

Dette gælder dog ikke for staterne Nebraska og Maine, som i princippet kan tildele valgmænd proportionalt.

Formålet med dette system er at afbalancere de enkelte staters indflydelse over for hinanden.

Hver stat har et antal valgmænd, som svarer til statens antal af medlemmer i de to kamre i den amerikanske Kongres. Hver enkelt stats antal medlemmer i Repræsentanternes Hus svarer altid til deres befolkningsantal, og hver stat har altid to senatorer i Senatet.

I Alaska, som er den største stat rent arealmæssigt, bor der kun lidt over 700.000 mennesker. De har to senatorer i Senatet, og et kongresmedlem i Repræsentanternes Hus. Dermed har Alaska også tre valgmænd i Valgmandskollegiet.

Californien, som til gengæld er den folkerigeste stat med omkring 35 millioner indbyggere, har 55 valgmænd.

Hvis en præsidentkandidat altså får stemmer nok til at få hovedparten af de 55 valgmænd i Californien ryger ALLE de 55 valgmænd over i hans pulje.

Hvem kan tælle til 270?

Det gælder om at få hovedparten af de i alt 538 valgmænd. Har en kandidat 270 valgmænd, har han eller hun vundet præsidentvalget.

Systemet med valgmænd betyder, at det amerikanske valg ikke er et proportionalt valg. Og at en kandidat kan ende med at få flere stemmer end sin modstander, men så stadig tabe valget.

Det er sket fire gange i historien. Senest i 2000, hvor den demokratiske præsidentkandidat, Al Gore, fik over 500.000 flere stemmer end den senere præsident, George W. Bush.

Valget i Florida spillede dengang en stor rolle. Kun omkring 500 stemmer skilte de to kandidater ad, men alligevel fik George W. Bush alle de 25 valgmænd som Florida har.

Det skabte dengang stor kritik af valgsystemet.

Men selvom det kan virke lidt udemokratisk, at det kan være den kandidat med færrest stemmer, som ender som verdens mest magtfulde person, så er der ingen tegn på, at amerikanerne står overfor at ændre deres system.