Fortsat evakueret fra hoteller på Samos

267 skandinaviske turister er fortsat evakueret fra deres hoteller på ferieøen Samos i Grækenland. Myndighederne tager i dag stilling til om de kan vende tilbage.

(© Scanpix)

De skandinaviske turister på Samos i Grækenland, der er blevet evakueret på grund af en skovbrand, kan måske allerede i dag vende tilbage til deres oprindelige hoteller.

Det oplyser salgsdirektør i Star Tour Stig Elling.

Turisterne - herunder 38 fra Danmark - måtte i går væk fra deres hoteller i Votsalakia og indlogeres andre steder på øen, på grund af en voldsomme skovbrand.

Men alle turister har det godt, og myndighederne vurderer senere i dag, om de kan vende tilbage.

Branden under kontrol

De græske myndigheder oplyser, at branden nu er under kontrol.

- Vi har fået styr på branden, siger en talsmand for brandvæsnet til nyhedsbureauet AFP og tilføjer, at der ikke er rapporter om materielle skader.

Over 150 brandfolk og frivillige, der får hjælp af slukningshelikoptere, er fortsat i brandområdet.

Brand brød ud i en kløft mandag aften og er den anden, der rammer øen på en uge.

Tre hyrder er blevet anholdt mistænkt for at have startet fire brande i sidste uge, der ødelagte omkring 1000 hektarer skov og landbrugsjord på en anden del af øen.