Frankrig finder seksuelt overført tilfælde af zikavirus

For første gang er et seksuelt overførte tilfælde af zikavirus blevet registreret inden for Europas grænser.

Det er normalt en myg, der er årsag til zikavirus. (Foto: A4281/_Christian Charisius © Scanpix)

Frankrig har registreret det første seksuelt overførte tilfælde af zikavirus i Europa.

Det drejer sig om et fransk par, hvor kvinden er blevet smittet af manden. Han havde for nylig været i Brasilien, hvor zikavirusset for alvor hærger.

Det siger Frankrigs sundhedsminister, Marisol Touraine, til nyhedsbureauet AFP.

Zikavirusset mistænkes for at forårsage fødselsdefekter hos spædbørn, hvis moren bærer sygdommen under sin graviditet. Den franske kvinde var dog ikke gravid, og hun har det godt, lyder det fra det franske sundhedsministerium.

Der har tidligere været registreret en række seksuelt overførte tilfælde af zikavirus uden for Europa, men det er første gang, det sker inden for de europæiske grænser.

Tidligere på ugen sagde amerikanske sundhedsmyndigheder, at man efterforsker 14 tilfælde, hvor zikavirusset muligvis er blevet overført via sex.

Man holder dog fast i, at virusset oftest bliver overført til mennesker via myg.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube