Tema Terrorangreb i Paris

Frankrig sender ekstra mandskab til grænserne efter terror-anholdelse

De 5.000 politifolk, der i forvejen er blevet indsat ved de franske grænser efter Paris-angrebene i november, får nu ekstra hjælp, lover indenrigsminister Cazeneuve.

Seks millioner mennesker er blevet kontrolleret, og 10.000 er blevet forhindret i at komme ind i landet, fortæller indenrigsminister Cazeneuve. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)

For at forhindre mulige terrorister i at trænge ind i Frankrig eller flygte ud af landet bliver der nu sat ekstra mandskab ind ved de i forvejen godt bevogtede franske grænser.

Det sker som en direkte konsekvens af anholdelsen af Paris-terroristen Salah Abdeslam i Belgien fredag eftermiddag, skriver franske medier.

- I aften vil jeg sætte yderligere styrker ind for at optimere grænsekontrollen sammen de 5.000 politifolk, der allerede er sat ind, siger den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve.

Terrorangreb i Paris

130 personer blev fredag d. 13. november dræbt ved skud- og bombeangreb seks forskellige steder i Paris. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

I forvejen har der været ekstra kontrol ved de franske grænseovergange siden terrorangrebene i Paris i november sidste år.

Seks millioner mennesker er blevet kontrolleret, og 10.000 er blevet forhindret i at komme ind i landet, fortæller indenrigsministeren.

Han understreger, at selv om Salah Abdeslam er anholdt, er trusselsniveauet mod Frankrig fortsat "ekstremt højt".

Der er fortsat én formodet terrorist, som er koblet sammen med Paris-angrebene, på fri fod. Det drejer sig om den 31-årige Mohamed Abrini, der er eftersøgt for at være med til planlægningen af angrebene.

Han er ikke set siden dagen før, ugerningerne fandt sted, hvor han er spottet i en bil sammen med Salah Abdeslam og dennes bror, der sprængte sig selv i luften på gaden i Paris.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube