Frankrigs justitsminister træder tilbage

Christiane Taubira, går af som fransk justitsminister før parlamentsdebat.

Christiane Taubira er trådt tilbage som Frankrigs justitsminister, og hun afløses af Jean-Jacques Urvoas. (Foto: LOIC VENANCE © Scanpix)

Frankrigs justitsminister, 52-årige Christiane Taubira, er trådt tilbage, oplyser præsident François Hollande ifølge Reuters.

Nyheden kommer, netop som det franske parlament gør klar til at debattere en kontroversiel forfatningsreform, der gør det muligt at tage det franske statsborgerskab fra personer dømt for terrorisme.

Er skeptisk over for stramning

Taubira har tidligere udtrykt skepsis over for denne stramning.

I erklæringen fra François Hollande lyder det, at hendes opsigelse er blevet accepteret, og at Jean-Jacques Urvoas overtager posten som justitsminister.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube