Fransk lov om armensk folkedrab er ugyldig

Fransk lov om tyrkeres folkedrab på armeniere er forfatningsstridig. Sarkozy ønsker nyt lovudkast.

(Foto: PHILIPPE WOJAZER © Scanpix)

Frankrigs forfatningsdomstol siger, at en ny lov, der vil ulovliggøre benægtelse af tyrkeres folkedrab på armeniere for næsten 100 år siden, strider imod den franske forfatning.

Afgørelsen fra Frankrigs højeste juridiske instans betyder, at en lov, som skulle ratificeres af præsident Nicolas Sarkozy om kort tid, er ugyldig.

Sarkozy gav øjeblikkelig ordre til, at et nyt lovudkast, der ikke krænker forfatningen, skal udarbejdes.

Truer

Tyrkiet havde truet med at afbryde alle diplomatiske relationer til Frankrig på grund af lovudkastet, der er blevet vedtaget i Senatet og i underhuset med klart flertal. Loven ville betyde, at man kunne blive straffet med fængsel for at benægte, at massakrer på armeniere i 1915 var folkedrab.

Kort efter meddelelsen om den franske forfatningsdomstols afgørelse tirsdag sagde Tyrkiets udenrigsministerium, at en "alvorlig krise" i de to landes relationer nu kunne afværges.

Fastfrøs forbindelser

Da loven blev vedtaget med stort flertal i det franske underhus, fastfrøs den tyrkiske regering de politiske og militære forbindelser mellem landene. Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan, har kaldt det franske lovudspil diskriminerende og krænkende for tankefriheden.

Armenien siger, at 1,5 millioner armeniere blev dræbt ved et folkedrab, da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden under og efter Den Første Verdenskrig. Den tyrkiske regering taler selv om, at mellem 300.000 og 500.000 armeniere blev dræbt, og at mindst ligeså mange tyrkere blev dræbt under civile uroligheder og stridigheder.

/ritzau/AFP

Fakta om Tyrkiet og Armenien

De tyrkiske myndigheder i Det Osmanniske Rige anholdt den 24. april 1915 lidt over 200 fremtrædende medlemmer af det kristne armenske samfund og indledte, hvad Armenien og en lang række andre lande kalder et organiseret folkedrab, som havde til formål at eliminere etniske armeniere i den daværende stormagt.

Ifølge armenske historikere blev op mod 1,5 millioner armeniere dræbt ved massakrer, der foregik i årene 1915-1923. Den armenske befolkning blev spredt ud over mange lande efter massakrerne.

Tyrkiet hævder, at armeniere også begik massakrer på tyrkere sammen med fremrykkende russiske styrker i krigens slutning.

Den tyrkiske regering og ledende politikere fra alle større partier mener ikke, at der findes beviser for folkedrab, selv om det står fast, at mange armeniere blev dræbt af tyrkere og kurdere, der havde fået lovning på at overtage armenske ejendomme.

I 2006 vedtog Europaparlamentet en kritisk rapport om Tyrkiet, som blandt andet kræver, at Ankara skal erkende Tyrkiets skyld i forbindelse med folkedrabet. /ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube