Tema Terrorangreb i Paris

Franskmand sigtet for terrorplaner: Fandt sprængstof i lejlighed

Franskmand anholdt i sit hjem ved Paris i sidste uge. Man fandt rifler og sprængstoffer i huset.

På en pressekonference læser Paris-anklager Francois Molins sigtelserne op mod den anholdte franskmand. (Foto: JACQUES DEMARTHON © Scanpix)

En hovedmistænkt i en sag om et planlagt angreb på fransk grund er onsdag blevet sigtet, oplyser kilder tæt på efterforskningen.

Han er sigtet for at være del af en terrorgruppe.

Den franske statsborger blev anholdt i sit hjem nær Paris i sidste uge. Politiet fandt rifler og hjemmelavet sprængstof på bopælen.

Terrorangreb i Paris

130 personer blev fredag d. 13. november dræbt ved skud- og bombeangreb seks forskellige steder i Paris. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

Ifølge avisen Le Figaro blev den 34-årige franskmand pågrebet fredag morgen i Boulogne-Billancourt, en forstad til Paris.

To andre mistænkte, som er sigtet for samme planlagte angreb, sidder varetægtsfængslet i Belgien.

Ifølge franske efterforskere var han og medsammensvorne langt i forberedelserne af et angreb.

Franskmanden menes at have spillet en nøglerolle i finansieringen af netværket med penge, som han har fremskaffet ved røverier og salg af tyvekoster.

Blandt dem, som rejste til Syrien gennem netværket, var to af personerne bag angrebet i Paris 13. november - Abdelhamid Abaaoud og Chakib Akrouh.

/ritzau/AFP

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube