Frikadellekrigen fra Randers breder sig til Tyskland

Der er lagt op til endnu en kulinarisk krig om måltiderne i offentlige institutioner. Denne gang bare med tysk fortegn i Slesvig-Holsten.

Debatten om obligatorisk svinekød i offentlige kantiner i Slesvig-Holsten minder om den debat, der udspillede sig i Randers i januar. (Foto: MOGENS LADEGAARD © SCANPIX DANMARK)

I offentlige kantiner i den tyske delstat Slesvig-Holsten bør der serveres mindst én ret med svinekød hver dag.

Sådan lyder et forslag fra delstatspolitikerne i det konservative parti CDU.

-Stadig flere kantiner, børnehaver og skoler tager svinekødet af spiseplanen for at vise hensyn til religiøse skik. Det synes CDU er forkert, siger CDU's gruppeformand i Landdagen, Daniel Günther, til Flensborg Avis.

I januar i år blev en lignende ’frikadellekrig’ udkæmpet i Randers, efter at byrådet gjorde det obligatorisk for offentlige institutioner at servere svinekød.

Og det politiske initiativ ser ud til at have inspireret CDU-politikerne syd for grænsen.

Hos oppositionspartierne FDP og De Grønne får forslaget kritik. Partierne tolker initiativet som en 'svinekødspligt'.

Hos det danske mindretals vælgerforening, SSW, er man heller ikke begejstret og mener, at de offentlige institutioner selv kan løfte opgaven i at tilbyde mad, der tilgodeser de flestes behov.

- CDU tror åbenbart ikke på, at børnehaverne klarer at servere et måltid, som alle kan lide, siger Lars Harms, formand for SSW, til Flensborg Avis.

CDU's forslag skal drøftes i delstatsregeringen i næste uge.

Frikadellegate breder sig fra Randers til Tyskland:Politikerne i Slesvig-Holsten mener, at der bør serveres mindst én ret med svinekød hver dag i offentlige kantiner.

Opslået af DR Nyheder på 2. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube