Grænsekontrol udløber: Danmark med i tung alliance om at ændre reglen

Dansk grænsekontrol kan ikke forlænges efter 12. november. Schengen-reglerne bør ændres, mener Danmark og fire andre lande.

På baggrund af terrortruslen vil Danmark og fire andre lande have ændret Schengen-reglerne og gøre det muligt at forlænge kontrollen med grænserne. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Den 12. november udløber den midlertidige danske undtagelse fra Schengen-aftalen om de åbne grænser i EU.

Men i stedet for på ny at åbne grænserne, skal reglerne ændres, så Schengen-landene på baggrund af terrortruslen kan forlænge kontrollen i op til fire år.

Det vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbjerg (V) sammen med sine kollegaer fra Tyskland, Østrig, Frankrig og Norge, som ikke er EU-land, foreslå på et møde for EU's justits- og indenrigsministre i dag i Bruxelles.

I dag kan Schengen-landene kun indføre midlertidig grænsekontrol i op til seks måneder. Når de seks måneder er gået, så er det Europa-Kommissionen - og ikke medlemslandet – som bestemmer, om der skal fremsættes et forslag om at forlænge grænsekontrollen. Et forslag, som de øvrige Schengen-lande så efterfølgende skal godkende.

Skal selv kunne bestemme

Danmark og de øvrige lande bag forslaget foreslår, at det enkelte Schengen-land nu selv skal kunne bestemme, om det vil fortsætte grænsekontrollen. I forslaget fremgår det også, at hvis Europa-Kommissionen ikke er enige i beslutningen, skal den kunne konsultere med de andre berørte medlemslande om, hvorvidt det enkelte medlemsland skal have lov til at forlænge kontrollen.

Mens den nuværende grænsekontrol er indført på grund af den store tilstrømning af flygtninge og migranter, tager forslaget fra Danmark og de fire andre lande udgangspunkt i terrortruslen.

DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, forklarer, hvorfor de fem lande nu foreslår at ændre på reglerne:

- Kommissionen har konstateret, at nu er der styr på migrantkrisen og kontrol med de ydre grænser. Den er ikke længere et argument for at opretholde den midlertidige grænsekontrol. Den skal fjernes den 12. november. Men hvis der er en trussel om terror, så er det en helt anden sag. Så kan man begynde en ny midlertidig grænsekontrol i to år – og hvis det står til Danmark, Tyskland, Frankrig, Østrig og Norge, så skal kontrollen endda kunne forlænges op til fire år.

Vigtige lande er imod

Det er ikke sikkert, at det lykkes at få ændret reglerne, selvom Danmark har nogle tunge alliancepartnere, når forslaget bliver fremført. De øvrige Schengen-lande og Europa-Parlamentet kan nemlig spænde ben for en ændringerne, forklarer Ole Ryborg.

- Frankrig og Tyskland er store lande. Men andre vigtige lande er imod – for eksempel Italien, Slovenien og Ungarn. Derudover er der modstand i Europa-Parlamentet. Så det kan blive meget svært at få ændret reglerne. Men ikke umuligt, når Frankrig og Tyskland bakker op, siger han.

Morten Helveg Petersen (R) er radikalt medlem af Europa-Parlamentet, og han sidder i parlamentets nye terrorudvalg. Han forudser modstand mod forslaget i parlamentet.

- Jeg tror, at der er mange i Europa-Parlamentet, som vil være kritiske over for det, for man er meget optaget af den fri bevægelighed, og at man kan bevæge sig uhæmmet over grænser. Hvis man har en meget streng grænsekontrol, hvor alle skal ud af bilerne og vise pas, så er det klart, at det forstyrrer den fri bevægelighed. Det koster penge og arbejdespladser, når lastbilerne skal holde i kø ved grænsen, og den type argumenter er der mange, der vil være optaget af, mig selv inklusive, siger han.

Morten Helveg Petersen så hellere, at EUs ydre grænser blev forstærket.

- Jeg tror, at der er langt mere effektive måder at bekæmpe de problemer, vi står over for i fællesskab, end at have politiet og hjemmeværnet stående i Kruså, siger han.