Tema FNs klimakonference

Her er hovedpunkterne i klimaaftalen

Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde.

Mødet i Paris kan blive historisk, hvis der kommer en aftale på bordet. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)

Ministre og diplomater fra 195 lande har vedtaget en historisk klimaaftale, der skal sikre at menneskeskabte klimaforandringer holdes nede.

Her kan du se hovedpunkterne i aftalen, som den franske udenrigsminister Laurent Fabius kalder historisk, ambitiøs og afbalanceret.

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig tager man højde for, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.
  • Deltagerne skal sammen årligt skaffe cirka 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.
  • Udkastet viser også, at deltagerlandene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. Det første møde finder sted i allerede i 2018, selvom aftalen først træder i kraft i 2020.
  • Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.
  • I-lande skal indberette deres klimatal hvert andet år.
  • Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.
  • Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.
FNs klimakonference

Sidste år blev verdens lande enige om den internationale klimaaftale, der skal bremse den globale opvarmning. Nu mødes landene i Marokko for at finde ud af, hvordan man undgår, at verdens temperatur stiger med mere end to grader inden år 2100.

Gå til tema

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube