Her går verden i sort

Earth Hour er traditionen tro blevet markeret verden over, hvor flere officielle bygninger og monumenter slukker lyset for at sætte fokus på klimaforandringer.

Sådan så det ud, da Vasilij-katedralen ved den røde plads i Moskva gik i sort i en time for at markere Earth Hour. (Foto: maxim Zmeyev © Scanpix)

Earth Hour bliver igen i år markeret, og traditionen tro bliver lyset slukket i flere officielle bygninger og monumenter rundt om i verden.

Verdens største klimakampagne, Earth Hour, skal sætte fokus på klimaændringer.

I Danmark blev der således trykket på lyskontakten klokken 20.30 i 41 af landets kommuner. Ifølge Verdensnaturfonden, WWF, er det det højeste antal, der nogensinde har deltaget i Earth Hour.

I resten af verden slukker millioner af private samt flere virksomheder også lyset i en time.

I Paris gik Eiffeltårnet således i sort:

Og i Hong Kong blev der mørkt på Tsing Ma-broen:

I Indonesien blev Earth Hour også markeret, da At-Taqwa moskeen slukkede for lyset:

I Madrid blev det kongelige palads mørkelagt

Og 'Downunder' i Australien blev der slukket for lyset i det ikoniske Sydney Opera House.

Ifølge Verdensnaturfonden startede Earth Hour i Australien i 2007.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube