Den demokratiske præsidentkandidat kalder sine modstanderes politik overfor muslimer stødende.

USA må ikke reagere med panik og frygt ovenpå ugens store terrorangreb i Bruxelles. Det siger den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton, som lavede en direkte reference til de republikanske kandidater, der har krævet strammere regler og opsyn med muslimer.

- I min kampagne siger vi: 'Love trumps hate', (Kærlighed besejrer had), lød det fra Hillary Clinton.

Hendes republikanske rivaler har blandt andet foreslået, at muslimer skal nægtes indrejse i USA, og at der skal patruljeres i muslimske nabolag. Noget som Hillary Clinton har kaldt stødende og dæmoniserende.

Hillary Clinton mener samtidig, det er blevet sværere for moderate stemmer at blive hørt i en stadig mere skinger mediestrøm:

- Folk spørger, hvorfor amerikanske muslimer ikke siger noget. Men det gør de. Det gør de. Hvorfor får de så ikke en platform, hvor de kan blive hørt. I det mindste for at modarbejde de ekstreme stemmer, der får et publikum, hver gang de ønsker det.

Se klip fra talen i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube