Tema Brexit

Hvem, hvad, hvornår og hvor dyrt? Brexit skridt for skridt

I dag lyder startskuddet til forhandlingerne om briternes udmeldelse af EU – men hvad sker der så? Vi guider dig igennem skridt for skridt.

EU-korrespondent Ole Ryborg forklarer baggrunden for Brexit i videoen.

Hvem, hvad, hvornår og hvor dyrt?

Spørgsmålene om Brexit er mange, og her kan du få fakta på plads.

730 dage har EU og Storbritannien til at forhandle en aftale på plads, og uret går i gang, det øjeblik den britiske ambassadør Sir Tim Barrow afleverer artikel 50-skilsmissen. Tik-tak. Minutter bliver til dage, og 730 af dem kan hurtigt få ben at gå på. Når de to år er gået, ryger briterne automatisk ud af EU, uanset om aftalen er i mål eller ej. Dog kan forhandlingsperioden forlænges, hvis alle parter er enige om det.

Brexit

Storbritannien har ved et historisk valg den 23. juni 2016 stemt for at forlade EU. Følg det politiske efterspil her.

Gå til tema

262 ord i EU-traktaten – mere fylder den meget omtalte artikel 50 ikke. Det er den, der udstikker de to års forhandling. En enkelt skitseret ramme omkring et meget kompliceret og ukendt forhandlingsforløb.

2 døgn har EU’s ministerpræsident Donald Tusk annonceret, at det højst vil tage ham at sende de første retningslinjer afsted til de 27 stats-og regeringschefer. Det vil være den første grove skitse til, hvordan EU27 vil håndtere forhandlingerne. Retningslinjerne er allerede blevet diskuteret ved flere lejligheder, når lederne er mødtes til topmøder, men eftersom ingen ved, hvad briterne præcis vil kræve i deres skilsmissebrev, har de heller ikke kunnet formulere et præcist svar.

29. april vil EU27 derfor mødes til topmøde i Bruxelles og nikke endeligt til en fælles forhandlingsstrategi. Det er godt nok lige mellem de to runder i det franske præsidentvalg, men på grund af tyske delstatsvalg og påske, kan det ikke lade sig gøre at mødes før. Forhandlingsstrategien vil skitsere de 27 landes prioriteter og vil vise hvor hård en linje, de øvrige lande vil lægge over for briterne.

1 forhandler vil repræsentere EU i skilsmissen, nemlig Michel Barnier, som for længst er blevet udnævnt af EU-kommissionen. Selvom han længe har været i gang med forberedelserne, kan han ikke træde ud af startboksen endnu. Han skal nemlig først formelt udnævnes på topmødet. Når det er sket, kan EU-Kommissionen gå i gang med at formulere et mere detaljeret forhandlingsmandat til Barnier ud fra den forhandlingsstrategi, de 27 lande har nikket til på topmødet.

4 uger eller der omkring regner man med, at det vil tage EU27 og Kommissionen at få diskuteret det endelige forhandlingsmandat på plads, som efterfølgende skal godkendes af de 27 landes ministre. Først herefter kan forhandlingerne skydes i gang.

Slut maj eller start juni bliver derfor tidspunktet, hvor EU og Storbritannien første gang sætter sig om bordet og tager hul på de formelle forhandlinger. Mens den britiske premierminister Theresa May har varslet stort hemmelighedskræmmeri omkring briternes forhandling, har EU’s chefforhandler Barnier netop luftet sin plan om at have fuld åbenhed om processen, for at mindske risikoen for, at briterne spiller de 27 lande ud mod hinanden.

80.000 siders fælles lovtekst skal tygges igennem én for én for at finde ud af, hvad briternes forhold til den fælles lovgivning skal være fremover. I erkendelse af at den opgave tager tid, og for at undgå et lov-vakuum, vil Theresa May fremlægge en ’Great Repeal Bill’ i maj, som ganske enkelt overfører hele EU-lovgivningen i et snuptag til britisk lov. Herefter kan det britiske parlament en for en afgøre, hvilke love det vil ændre, og hvor det stadig giver mening at følge fælles EU-standarder – eksempelvis på det indre marked.

60 milliarder euro vil være den første diskussion, som havner på forhandlingsbordet. Det er størrelsen på den regning, EU-Kommissionen er nået frem til, at briterne skal betale på vej ud ad døren. Det dækker fælles forpligtelser til EU-pensioner, forskningsprogrammer, ulandsbistand og så videre på EU-budgettet. Meldingen fra Michel Barnier er, at regningen skal afklares, inden man begynder at diskutere adgang til det indre marked og andre goder, som briterne ellers vil. Briterne har omvendt afvist at godkende den regning.

4,5 millioner EU-borgere bor og arbejder i dag i Storbritannien eller er omvendt briter, der bor og arbejder i EU. Deres status og rettigheder skal afklares, som noget af det første, har Michel Barnier også fremført. Hvilken ret skal de have til ydelser som lægehjælp, uddannelse, arbejdsmarked og pension? Med andre ord: EU vil forhandle skilsmisse først, og det fremtidige forhold bagefter. Da ’færre EU-migranter’ var et af den britiske kampagnes store slagnumre, kan den diskussion godt blive vanskelig.

December 2017 er ikke desto mindre den måned, som brexit-forhandler Michel Barnier har kalkuleret med. Han regner altså med, at det vil tage omkring otte måneder at få skilsmissebetingelserne på plads for så vidt angår exit-regningen og rettigheder for de meget omdiskuterede EU-migranter i Storbritannien. Herefter kan diskussion om adgang til det indre marked, toldunion og handelssamarbejde gå i gang. Briterne vil gerne begynde tidligere, men et flertal af EU27 siger nej.

Marts 2018 ønsker briterne at have en overgangsaftale på plads, der sikrer at virksomheder og personer ved, hvad de kan regne med, når timeglasset udløber i marts 2019. Ellers frygter de kaos og virksomhedsflugt fra Storbritannien.

Oktober 2018 skal forhandlingerne om udtrædelse være færdige, har Michel Barnier sagt. For ellers kan man ikke nå i mål, inden tidsfristen på de to år udløber. De sidste 4-5 måneder skal nemlig bruges på at få aftalen blåstemplet og godkendt i alle 27 EU-landes parlamenter, i Europa-Parlamentet, og selvfølgelig også i Storbritannien, hvor Theresa May har lovet parlamentet en afstemning om aftalen.

29. Marts 2019 udtræder Storbritannien formelt af EU.