Tema Terror i Bruxelles

'Ineffektivt' belgisk politi på menneskejagt

Tidligere operative chef hos PET Hans Jørgen Bonnichsen mener, at en dårlig struktur gør belgisk politi ineffektivt.

Politi på vej mod Maelbeek efter gårsdagens tredje eksplosion i et metrotog ved metrostationen. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)

Alverdens øjne er rettet mod politiet i Belgien, der i øjeblikket er ved at optrevle baggrund for og netværket bag gårsdagens terrorangreb, der har dræbt mindst 31 og såret omkring 200.

Men belgisk politi er ikke berygtet for at være særligt effektive antiterrorindsatser. Det skyldes strukturen, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef hos PET:

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

- Alene i Bruxelles findes der seks politistyrker. Dertil kommer et kriminalpoliti under anklagemyndigheden. Det er disse enheder, som skal være fødekæden og den udøvende myndighed i forhold til antiterrorindsatsen, som er føderalt styret, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

Følg menneskejagten og udviklingen i Bruxelles i vores liveblog her.

Men denne særegne opbygning er ikke god for antiterrorindsatsen, mener Bonnichsen:

- Det siger næsten sig selv, at i et land med sprogbarrierer, systembarrierer og en meget diffus organisering, vil kommandovejene have meget store svagheder. De spænder ben for kommunikationen, som netop i kontraterrorarbejdet kan være afgørende, siger han.

To eksplosioner fandt sted i lufthavnen og en på en metrostation i det centrale Bruxelles. (Foto: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Efterforskningen retter sig særligt mod det belastede boligområde i Bruxelles Molenbeek, hvor den nu anholdte Paris-terrorist Salah Abdeslam er opvokset.

Alene at Abdeslam har kunnet skjule sig i Molenbeek i fire måneder, hvad meget tyder på, han har gjort, understreger, at mange personer har været med til at dække for ham, mener Bonnichsen:

- Det belgiske politi er lige som andre politikorps afhængig af den store detektiv. Det er afgørende, at de får de rette informationer, så man kan foretage en eftersøgning. Men man skal ikke forvente sig den slags oplysninger fra Molenbeek, som er kendt som Europas terrorrede, siger han.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Belgien har et gendarmeri. Dette blev imidlertid opløst i 2001 efter den såkaldte Dutroix-affære. Belgisk politi er nu opdelt i to afdelinger: føderalt og lokalt.

  • Belgiens hovedstad, Bruxelles, blev tirsdag morgen ramt af et angreb i lufthavnen og et angreb i et metro-tog, der befandt sig på stationen Maelbeek midt i byen.
  • Mindst 30 er dræbt og langt over 200 såret, og Islamisk Stat tager ansvaret for terror-angrebene, skriver nyhedsbureauet Amaq, der er relateret til Islamisk Stat.
  • Belgiens indenrigsminister har ifølge flere belgiske medier erklæret tre dages landesorg oven på angrebene.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube