Iransk gruppe med terrorplan anholdt i Bahrain

Medlemmer fra en terrorcelle med forbindelser til Irans Revolutionsgarde er anholdt, siger Al Arabiya.

Myndighederne i Bahrain siger, at det har anholdt en gruppe med forbindelser til Iran, som var ved at planlægge angreb i kongeriget. Det rapporterer den saudiarabiske tv-station Al Arabiya.

- Medlemmer fra en terrorcelle med forbindelser til Irans Revolutionsgarde er anholdt, oplyser tv-stationen.

Gruppen har ifølge oplysningerne både relationer til Revolutionsgarden i Teheran og til Hizbollah.

Bahrain afbrød de diplomatiske forbindelser til Iran mandag, efter at Saudi-Arabien havde brudt med Iran søndag som reaktion på, at iranske demonstranter var brudt ind på Saudi-Arabiens ambassade i Teheran.

Demonstranternes aktion kom i kølvandet på henrettelsen af en shiamuslimsk præst i Saudi-Arabien.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube