Irland går til valg: Folkets dom venter regering efter fem år med spareplaner

Efter fem år med hårde besparelser, som følge af EUs hjælpepakke, har mange irere fået nok.

Den irske premierminister, Enda Kenny, med 88-årige Bridie McLoughlin på et valgsted i Castlebar, Irland. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Scanpix)

Irland er efter en voldsom økonomisk krise, og fem år med voldsomme besparelser, kommet økonomisk på fode igen.

Faktisk har eurolandet Europas højeste vækstrater. Alligevel kan regeringen risikere at blive straffet, når landets befolkning i dag går til valg.

Netop regeringens hårde sparekurs har nemlig gjort, at det ene regeringsparti, Labour, står til en kraftig tilbagegang i målingerne, fortæller Michael Bøss, lektor ved Århus Universitet med speciale i irske og britiske forhold.

- Den politik, som regeringen har ført, var kontroversiel i store grupper af befolkningen. Alligevel har irerne stort set godtaget den, men efterhånden, som tiden er gået, er det blevet mere surt at være irer.

- Man kan se, hvordan uligheden er steget, man har ikke fået bugt med ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden. Og når så Irland faktisk har en vækst, der er en af de bedste i Europa, så er der mange, der siger, at nu er tiden kommet til at lempe, siger Michael Bøss.

Manglende venstrefløj

Så sent som i sidste uge gik 80.000 irere på gaden for at demonstrere mod regeringens vandskat og nedskæringer.

Og det er da også særligt tiltag om skat og ekstra afgifter på basale fornødenheder som for eksempel vand, der vækker harme i befolkningen, fortæller Michael Bøss.

- Det synes man er uretfærdigt. Og så synes man, at de grupper, der har lidt hårdt under nedskæringer af sociale ydelser, skal tilgodeses. For det er vigtigt på det her tidspunkt, at der kommer gang i væksten, og den her besparelsespolitik, den mener man har bremset væksten.

Problemet i Irland er ifølge Michael Bøss, at der ikke er et decideret venstrefløjsparti, der har støttet disse interesser. Derfor er der opstået flere mindre protestpartier, der ligger et stykke ude på venstrefløjen.

- Det irske Labour er blevet et midterparti, og mange mener, at de har svigtet deres vælgere.

Kludetæppe-regering

Det er blandt andet derfor, at Labour står til at komme til at fylde mindre end en tredjedel af det nuværende parlament. Ender det så galt, vil den nuværende premierminister skulle ud i en meget vanskelig forhandling, hvis han skal skaffe en flertalsregering.

- Det, der er det særlige ved Irland, er, at man har en hel masse små partier og uafhængige kandidater – helt op til 20 ud af de 156, der skal vælges. Og de kan have mange forskellige interesser. Man har ikke en rød blok og en blå blok, som vi kender herhjemmefra.

- Så man skal ud i et enormt puslespil, og det kan godt være, at det ender med et slags patchwork eller kludetæppe af en regering. På den anden side, er det jo også noget farligt noget, fordi det giver en manglende stabilitet.

Det kan i værste fald ende med, at Irland går en lang periode i møde uden en regering, som det var tilfældet i Spanien efter seneste parlamentsvalg, siger Michael Böss.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube