Tema Nordkoreas missiltrussel

Japan: Nordkorea har affyret nyt missil

Et missil fra Nordkorea ser ud til at have ramt i et havområdet ved Japan.

Japans premierminister, Shinzo Abe, har indkaldt til hastemøde for at diskutere sikkerhedssituationen. (Foto: Kyodo © Scanpix)

Nordkorea har tilsyneladende affyret et missil, som ser ud til at være landet i Japans såkaldt eksklusive økonomiske zone (EØZ), rapporterer den japanske tv-station NHK.

En japansk regeringstalsmand ventes inden længe at holde et pressemøde om den formodede missilaffyring, skriver Reuters.

EØZ er et havområde, der begynder 24 sømil ud for Japans kyst og fortsætter udad.

Premierminister Shinzo Abe har indkaldt til et hastemøde for at drøfte sikkerhedssituationen.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, siger ligeledes, at det har registreret affyring af et formodet ballistisk missil fra Nordkorea.

Havzonen giver et land rettigheder til for eksempel olie og gas op til 200 sømil fra fastlandet.

I august sidste år affyrede Nordkorea for første gang et missil direkte ind i Japans eksklusive økonomiske zone.

/ritzau/