Journalist: Svensk tavshed om flygtninge har givet ekstremister medvind

Fortielser om flygtningeproblemer i Sverige har været med til at puste til ilden, så radikale grupper får fremgang, vurderer Ulrik Strøjer Kappel, Skandinavien-korrespondent ved Kristeligt Dagblad.

Fronterne er trukket op i Sverige. I dag demonstrerede den muslimsk- og regeringskritiske gruppe "Folkets Demokrati" i Stockholms centrum, og det tiltrak moddemonstranter til samme område. (Foto: 11470 Marcus Ericsson/TT © Scanpix)

Situationen i Sverige er alvorlig, og der sker en voldsom polarisering af befolkningen, der risikerer at undergrave det svenske samfund.

Det vurderer Ulrik Strøjer Kappel, der er Skandinavien-korrespondent ved Kristeligt Dagblad, i forbindelse med flere voldsomme hændelser, der har forbindelse til flygtninge og asylansøgere i Sverige.

Senest har omkring 100 sortklædte og maskerede mænd i aftes angrebet personer med udenlandsk udseende i området omkring Stockholms hovedbanegård.

Ifølge svensk politi har det koordinerede angreb forbindelse til hooligans fra svenske fodboldklubber, og angiveligt gik gerningsmændene især efter udenlandske unge, viser flyveblade, der blev omdelt kort forinden.

Ulrik Strøjer Kappel mener, angrebet skal ses i en større sammenhæng, hvor medier, myndigheder og politikere har undertrykt information om flygtningesituationen.

- Enormt mange svenskere har følt sig ført bag lyset af etablissementet, som har været tavst omkring de udfordringer, Sverige står over for, og de problemer der er med indvandrere, asylansøgere og integration.

- Det har været med til at skabe en kritisk højrebevægelse, hvor radikalisering også vokser frem, og det viser sig både ved de brande, vi så på asylcentre i efteråret, og det vi så i går i Stockholm, siger Ulrik Strøjer Kappel.

- Mangelfuld mediedækning

Det er hans opfattelse, at de svenske medier har været enige om ikke at offentliggøres gerningsmænds etnicitet, med mindre der var en ganske særlig grund dertil. Det bunder i en opfattelse af, at medierne gør problemerne værre, hvis de begynder at berette om at indvandrere kan står bag forskellige problemer.

Dermed har medierne været stort set tavse, når indvandrere har begået overgreb og vold, og de har mildt sagt heller ikke været særlig kritisk i dækningen af flygtninge- og integrationsområdet, vurderer korrespondenten.

Resultatet har så været, at svenskere har ført sig ført bag lyset. Der har været nogle spekulationer om, hvem der stod bag forskellige ting, og det har så ligget og ulmet. Og da Sverige sidste år modtog et stort antal asylansøgere, satte det pres på den polarisering, der var i gang i befolkningen.

- Det er først i den allerseneste tid, at vi har set selv venstrefløjsmedier som Aftonbladet bakke op om, at man er nødt til at lukke grænsen, fordi der er kommet for mange asylansøgere, siger Ulrik Strøjer Kappel.

Politiet tav om overgreb

Efter det kom frem, at flere hundrede kvinder havde været udsat for overgreb fra udlændinge nytårsnat i den tyske by Køln, dukkede der også sager op i Sverige, hvor kvinder og unge piger var blevet forulempet af udlændinge.

Det var sager, der hidtil ikke var kommet frem i offentligheden, muligvis fordi enten det svenske politi eller svenske medier havde fortiet dem.

I Sverige har der været tradition for ikke at tillægge køn og etnicitet bestemte karaktertræk. Da overgrebene mod svenske kvinder kom frem, blev det i den offentlige debat forklaret ud fra en bred opfattelse af mandskulturen og afvist, at det skulle have en sammenhæng med et bestemt mellemøstligt kvindesyn.

Det har ifølge Ulrik Strøjer Kappel også bidraget til, at en stor gruppe svenskere har følt sig vildledt – de mener ikke man kan løse problemerne, hvis ikke man kan tale åbent om dem.

- Den tavshed har været med til at skabe en indestængt vrede mod etablissementet og samfundet. Og det betyder at en gruppe som de hooligans, der var ude i aftes i Stockholm, får medvind, konstaterer han.

Både ekstremister og højrefløj har medvind

De ekstreme gruppers mulighed for at rekruttere nye medlemmer er simpelthen blevet bedre, i takt med at flere er blevet frustreret over situationen i Sverige.

- Mange siger, det er svenskernes store tabu, at de ikke har en åben flygtningedebat – det siger mange svenskere også selv, siger Ulrik Strøjer Kappel.

Det viser sig ikke blot ved at ekstremisterne har medvind, det er også helt almindelige svenskere, der er frustrerede. Et protestparti som Sverigesdemokraterne står i nogle meningsmålinger til at blive et af de største partier i Sverige med omkring 30 procent af stemmerne, forklarer han.

Tavsheden fra svensk politi har tilsyneladende også bidraget til udviklingen. Politiet har generelt afvist at offentliggøre gerningsmænds etnicitet, og de har mørkelagt forbrydelser begået på asylcentre ved at nægte medierne aktindsigt, fortæller Ulrik Strøjer Kappel.

- Folks værste anelser bliver bekræftet, når de føler, at alt bliver tysset ned, og at der er en form for censur, som ligger som et mørkt lag henover de svenske medier.

Tilliden til medierne har lidt et alvorligt knæk

Efterhånden er der en ændring i gang i de svenske medier, der er begyndt at fortælle om forbrydelser begået af asylansøgere, og de graver i flere af de sager, politiet har mørkelagt.

Men det betyder ikke at der kommer ro på debatten foreløbig, vurderer Ulrik Strøjer Kappel.

- Problemet er jo, at i takt med historierne kommer frem, bliver befolkningen bekræftet i deres bange anelser om, at der er problemer, der bliver fortiet.

- Så der er lang vej igen før der er en fælles konsensus mellem befolkningen og medier om, hvordan virkeligheden egentlig er i Sverige. Det vil vare længe, før tilliden til medierne vender tilbage, siger Ulrik Strøjer Kappel.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube