Katolske Irland stemmer: Må bøsser og lesbiske blive gift?

Irerne ventes i dag at blive det første land, der ved en folkeafstemning siger ja til homo-ægteskaber.

Irlands premierminister Enda Kenny anbefaler vælgerne at stemme ja ved folkeafstemningen i dag om homoseksuelles ret til at gifte sig med hinanden. (Foto: Cathal McNaughton © Scanpix)

Den katolske bastion Irland går her kl. 08:00 irsk tid, til folkeafstemning om homoseksuelles ret til at gifte sig med hinanden.

Folkeafstemningen er historisk. For det ventes, at et stort flertal af de irske vælgere siger ja til, at personer af samme køn kan indgå ægteskab.

Dermed ser Irland ud til at blive det første land i verden, hvor homoseksuelle ved en folkeafstemning får ret til at gifte sig med hinanden.

Stille revolution

Folkeafstemningen i dag er udtryk for den stille revolution, der er sket i det irske samfund de seneste par årtier.

Først i 1993 blev homoseksualitet afkriminaliseret i Irland. Men siden har det irske samfund fået et andet syn på sex mellem to personer af samme køn og deres forfatningsmæssige rettigheder.

Det skyldes ikke mindst de mange skandaler om præsters sex-overgreb på børn, der har rystet den katolske kirkes autoritet i Irland. Det har fået mange troende katolikker til at gå ind for homo-ægteskaber.

Blandt dem er den tidligere præsident Mary McAleese og mange prominente skuespillere, forfattere, sportsstjerner, dommere, erhvervsledere og ministre i premierminister Enda Kennys regering. Kun to af de 166 parlamentsmedlemmer i Irland går ifølge Reuters ind for et nej.

Premierministeren på bøssebar

Premierministeren, der også er praktiserende katolik, har endda selv besøgt en bøssebar for at vise sin opbakning til et ja ved dagens folkeafstemning.

Folkeafstemningen i dag beskrives som det vigtigste borgerrettighedsspørgsmål i denne generation i Irland.  

Meningsmålingerne spår et overbevisende ja til homo-ægteskaber - men hvor stort er usikkert.

Ja-procenten svinger fra 53 procent af vælgerne helt op til 69 procent, hvis man fraregner antallet af vælgere, der ikke har besluttet sig endnu. 

De unge vælgere

Hvor mange der ender med at sætte kryds ved et ja på stemmesedlen, vil dog afhænge af, hvor stor stemmeprocenten bliver - og specielt, hvor mange unge der møder op i stemmelokalerne. Omvendt ventes de fleste ældre irere at stemme nej.

Men mange af de 180.000 irere - cirka otte procent af vælgerne ved det seneste valg - som emigrerede, da den økonomiske krise ramte landet for nogle år siden, er afskåret fra at stemme i dag.

Men hundreder eller måske tusinder af de udvandrere, der har lov til at stemme, er rejst hjem for at sætte deres kryds i Irland, hvor økonomien nu har rettet sig.

Den katolske kirke blander sig

I betragtning af, at Irlands statslige radio og tv stadig transmitterer katolsk klokkeringning og bøn to gange om dagen, er det ikke overraskende, at den katolske kirke har blandet sig kraftigt i debatten.

Kirken har især argumenteret for et nej med, at ægteskabet mellem mand og kvinde er helligt, og at børn skal have ret til både en far og en mor.

Samme argumentation kommer fra forskellige grupper, for eksempel den magtfulde katolske lobby-gruppe The Iona Institute.

Skræmmekampagne

Et ja til homoseksuelle ægteskaber vil føre til flere adoptioner og til, at homoseksuelle par bruger rugemødre til at få et barn, hedder det.

Men det er bare et forsøg på at kaste mudder ind i debatten, siger ja-tilhængerne. De siger, at folkeafstemningen kun handler om at give homoseksuelle de samme rettigheder som alle andre.

Aktivister fra ja-siden siger, at de er blevet nedgjort på plakater og løbesedler - blandt andet i form af en skræmmekampagne, som kalder en ja-stemme en stemme for Islamisk Stats sharia-love. Og en hysterisk påstand om, at homoseksualitet vil at føre til en kræftsygdom.

"Befrielsesdag"

Den irske bestseller-forfatter Colm Toibin - der selv er bøsse - siger til Reuters, at hvis resultatet af folkestemningen viser et ja på lørdag, vil den dag blive en "befrielsesdag" i Irland.

Ægteskab mellem to personer af samme køn blev først tilladt i Storbritannien sidste år, men det er stadig ikke tilladt i Nordirland.

Danmark, som i 1989 var det første land til at anerkende registreret partnerskab mellem to personer af samme køn, blev først i 2012 det 11. land i verden til at godkende homoseksuelle ægteskaber.

Siden er det gået stærkt. Og hvis folkestemningen i Irland som ventet bliver et ja, bliver Irland det 18. land i verden, som lovliggør homo-ægteskaber.