Kina åbner verdens største kloningsfabrik

Produktion af en million køer om året skal give kinesiske forbrugere klonet oksekød på middagsbordet.

Køerne her er drægtige med klonede kalve. (Foto: DR © DR)

Et 15.000 kvadratmeter stort kloningscenter med 400 ansatte der på samlebånd kloner køer, raceheste og sporhunde. Det kan lyde som ren science fiction, men det er den skinbarlige virkelighed.

I løbet af kort tid åbner det kinesiske firma Boya Life en kloningsfabrik i havnebyen Tianjin i Nordkina i samarbejde med den sydkoreanske samarbejdspartner, Sooam Biotech.

- Kina er jo et enormt land, og det er nok mest størrelsen på vores kloningsfaciliteter, som skræmmer, siger den administrerende direktør Xu Xiaochun til DR.

En million køer om året

Kloningscenteret vil i første omgang producere 100.000 kvæg om året med henblik på kødproduktion, men når faciliteterne er fuldt udbygget, vil man kunne producere op til en million køer om året.

Herudover vil centret klone raceheste og sporhunde, der fx er særlig egnede til at finde mennesker under murbrokker i jordskælvsramte områder.

Faktaboks

En klon er en genetisk kopiering af celler, dyr eller mennesker.

En klon er en kopi, fordi den har akkurat de samme gener, som sin eneste "forælder".

Kilde: etik.dk

Siden 1980’erne har det været ventet, at Kina ville øge sin efterspørgsel på kød, i takt med at nationen blev mere velstående. Netop den stigende efterspørgsel på oksekød fra Kinas voksende middelklasse er årsagen til, at det er kvæg, man vil klone på den nye fabrik. For mens man i Kina har en lang tradition for at spise svinekød, har køer mest været brugt som arbejdsdyr, siger administrerende direktør, Xu Xiaochun :

Der er et enormt behov for at forbedre kvaliteten på oksekød. Det kan man gøre på to måder; man kan enten importere kødet, eller man kan producere det selv. Men i Kina har vi ikke den nødvendige avlsbesætning, og derfor er der ikke noget alternativ til kloning, siger han.

Ikke kun begejstring

Kina er gået fra stort set ikke at spise oksekød i 1980, til i dag at producer omkring 10 millioner slagtekvæg om året. Herudover importerer Kina oksekød fra bl.a. Australien, USA og Japan. Og den øgede efterspørgsel kan ses på prisen.

Mens svinekød i Kina kun er steget ganske lidt, er prisen på oksekød ifølge Kinas statistiske kontor tredoblet i perioden fra 2006 til 2014. Men det nye kloningscenter regner med at kunne producere klonede dyr langt billigere end ved konventionelle metoder, og det vil komme den kinesiske forbruger til gode.

Ikke alle er lige begejstrede for udsigten til at se kloning rullet ud i Kina i stor skala.

En af dem der udtrykker bekymring, er tidligere direktør for Lov og Etik ved Kinas nationale genomcenter i Shanghai, Shen Mingxian. Han siger til DR, at sikkerhedsspørgsmål må og skal gå forud for alle kommercielle interesser:

Jeg synes fortsat, at der er en masse ubesvarede spørgsmål. Er sikkerheden virkelig høj nok? Det mener videnskabsfolkene måske - men hvad med offentligheden? De er ikke nødvendigvis enige, siger han.

Shen Mingxian mener desuden ikke, at vi ved tilstrækkeligt om, hvad der sker, når mennesker begynder at spise klonet kød.

Minder om science fiction

Spørger man ved køledisken i et supermarked i Beijing, er der også skepsis at spore blandt de kommende forbrugere:

- Jeg synes, det er en underlig tanke at skulle spise klonet kød. Næsten som science fiction, der er blevet virkelighed. Jeg ved ikke om jeg ville købe kødet, men jeg tror det ikke. Jeg syntes lige, at vi var begyndt at tænke mere over dyrevelfærd og på at vi skal spise mindre kød, og så sker dette. Det er meget underligt, siger Ma Haiyun.

Også på de sociale medier i Kina er kloning blevet et varmt emne, efter at planerne om den nye kloningsfabrik i Tianjin kom frem.

Når man begynder at klone dyr, er der ikke langt til man også begynder at klone mennesker, skriver Dolan Likar life.

Teknologiske fremskridt bør ikke stoppes af gammeldags, ubrugelig og misforståede ideer, skriver en bruger, der kalder sig ’Blot et godt menneske’.

Både Europa og USA har forbudt salg af klonede landbrugsdyr. På nuværende tidspunk ved vi slet ikke om kloning er sikkert. Hvordan kan en såkaldt kloningsfabrik få lov at åbne? Skriver Li Lan, med brugernavnet: ’Li Lan', der appellerer til lovgivning mod misbrug af børn.

Hos Boya Life mener man at frygten for kloningsteknologien bunder i uvidenhed:

- Det er gået tyve år siden forskere i Skotland klonede fåret Dolly, og tyve år er præcis den tid, det tager for en teknologi, at gå fra at være et eksperiment i et laboratorium til at være en sikker teknologi, der kan rulles bredt ud kommerciel, siger Xu Xiaochun.

Indtil videre behøver ingen at frygte, at klonet kinesisk kød lander på danske middagsborde. I Danmark er det lovligt at klone dyr, hvis det tjener væsentlige medicinske formal, men kloning af husdyr og landbrugsdyr er ikke tilladt.

I 2015 stemte EU parlamentet desuden for et forslag, der forbyder ikke bare kloning af landbrugsdyr, men også import af klonede landbrugsdyr, deres afkom og alle produkter der kommer fra klonede landbrugsdyr.

- Jeg synes, det er en underlig tanke at skulle spise klonet kød. Næsten som science fiction, der er blevet virkelighed, siger en kinesisk forbruger.

Opslået af DR Nyheder på 28. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube