Kirker brændt af i Nigeria - 15 dræbt

15 mennesker blev lørdag dræbt, efter at en demonstration i Nigeria mod de danske Muhammed-tegninger udviklede sig voldeligt. 15 kirker blev brændt af, og nu er der udstedt udgangsforbud i byen Maiduguri.

I flere dage har der været demonstrationer i Nigeria. Det er første gang, at Muhammed-striden koster dødsofre. (Foto: Pius Utomi Ekpai © Scanpix)

15 mennesker blev lørdag dræbt, efter at en demonstration i Nigeria mod de danske Muhammed-tegninger udviklede sig voldeligt.

Ifølge øjenvidner satte demonstranterne ild på butikker og kirker i et kristent område i byen Maiduguri i den nordøstlige del af landet. Demonstranterne gik amok, efter at politiet havde forsøgt at opløse demonstrationen.

Udgangsforbud

Ifølge politiet er hæren og politiforstærkninger sat ind og et udgangsforbud udstedt i forsøget på at genvinde roen i byen.

- Vi har anholdt 115 mennesker. Omkring 15 personer er blevet dræbt af oprørere, og 11 kirker er blevet brændt, sagde polititalsmanden.

Det er første gang, at Muhammed-striden koster dødsofre i Nigeria, hvis muslimske befolkningsgruppe på 60 millioner udgør omkring halvdelen af befolkningen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube