Konflikten i Ukraine rammer 580.000 børn

Børn i frontlinjebyer er hårdest ramt af konflikten i Ukraine, viser en rapport fra Unicef.

En dreng får lov af ukrainske soldater til at holde en sikret Kalashnikov i det østlige Ukraine, september 2014. (Foto: DAVID MDZINARISHVILI © Scanpix)

Krisen i Ukraine har flyttet rundt på grænserne i Europa og har de sidste par år udviklet sig til en blodig borgerkrig.

Det går hårdt udover landets børn, der må se langt efter en tryg hverdag med skolegang, rent vand og fred på gaderne.

Omkring 580.000 børn har det skidt som følge af konflikten. Det viser en rapport fra FN's børnefond Unicef.

Konflikten går særligt hårdt ud over de børn, der bor i landets såkaldte frontlinjebyer, hvor indbyggerne både bliver psykisk og fysisk ramt af den verserende konflikt.

Det fortæller DR's Ukraine- og Rusland-korrespondent, Matilde Kimer, som for nyligt har besøgt frontlinjebyen Marinka.

- Livet i de her frontlinjebyer er både fysisk og psykisk hårdt. Deres forsyningslinjer fungerer sjældent. Da jeg var der, havde indbyggerne lige få repareret deres vandledninger, men der var stadig ingen gas. Og så hører de krigen hver eneste dag, siger hun.

- Selv når store dele af landet taler om våbenhvile, så sørger disse mennesker for at være hjemme, når solen går ned, og kampene starter igen.

I 2013 var der ifølge Unicef registreret knap otte millioner børn i Ukraine under 18 år.

Konflikten kort

  • Da Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, i november 2013 besluttede at trække sig ud af en handelsaftale med EU, gik tusinder ukrainere på gaden og startede protester.
  • De voldsomme protester, der kostede adskillige demonstranter livet, ledte ii sidste ende ledte til præsidenten afskedigelse.
  • I marts 2014 reagerede Rusland ved at annektere den ukrainske region Krim.
  • Uroen i det østlige Ukraine, hvor tilstedeværelsen af prorussere er stor, er blevet permanent, på trods af jævnlige forsøg på våbenhvile.
  • I midten af februar blev tre dræbt og syv såret under kampe i det østlige Ukraine i de blodigste kampe siden november.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube