Tema Krigen i Syrien

Korrespondent: Intet banebrydende fra fredsforhandlinger i Astana

Der var positive toner, men intet banebrydende nyt fra fredsforhandlingerne i Astana om Syriens fremtid, som blev afsluttet i dag.

Fra venstre til højre, Tyrkiets viceudenrigsminister, Sedat Onal, Ruslands særlige udsending i Syrien, Alexander Lavrentiev, Kazakhstans udenrigsminister, Kairat Abdrakhmanov, FN's særlige udsending i Syrien, Staffan de Mistura og Irans udenrigsminister, Hossein Jaber, efter dagens deklaration om våbenhvilen i Syrien. (Foto: IGOR KOVALENKO © Scanpix)

Der er ingen militær løsning på konflikten i Syrien.

Derfor går Tyrkiet, Iran og Rusland sammen for at overvåge og sikre, at den nuværende våbenhvile holder stand, så parterne i konflikten kan fortsætte politiske fredsforhandlinger i Genève i starten af februar.

Sådan lød det i en deklaration fra de tre lande, efter to dages fredsforhandlinger i Kazakhstans hovedstad, Astana, hvor også det syriske styre og den syriske opposition deltog.

Der blev ikke underskrevet nogle aftaler mellem de to stridende parter - styret og oprørerne, som sad ved samme forhandlingsbord for første gang siden konflikten brød ud i 2011.

Mindre end forventet

Selvom det er positivt, at det endelig lykkes at få regimet og oprørerne i samme lokale, så var dagens konklusion på fredsforhandlingerne ikke banebrydende, vurderer DR Nyheders Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

Det positive, der er kommet ud af den her erklæring, er, at man har fået det syriske styre og oppositionen til at opholde sig i det samme lokale.

michael s. lund

Det var faktisk mindre, end man havde håbet på, siger han.

- Det, at man skal forsøge at overvåge våbenhvilen, og at parterne skal dukke op til nogle kommende fredsforhandlinger, var man i virkeligheden enig om i forvejen.

- Så der er ikke særlig meget nyt i den her erklæring. Det positive er, at man har fået det syriske styre og oppositionen til at opholde sig i det samme lokale. Og så kan man - hvis man er meget optimistisk, håbe på, at det kan føre frem til, at man kan få gang i fredsforhandlingerne fremover, siger han.

Den afgørende våbenhvile

Der er lagt op til en fortsættelse af de strandede fredsforhandlinger i Genève i starten af februar. Forhandlingerne, som er styret af FN, gik ellers i stå i foråret sidste år.

Skal det lykkes at komme nogle vegne med fredsforhandlingerne denne gang, så skal våbenhvilen holde, siger Michael S. Lund.

- Det er positivt, at det trods alt er lykkes at få folk til at møde op, så der på den måde er noget at bygge videre på. Men når det så er sagt, så er det helt afgørende, at den våbenhvile holder - også bedre end den gør i øjeblikket.

- Fordi det er meget, meget svært at sidde og forhandle om fredsaftaler, der skal gælde langt ud i fremtiden, hvis man ikke engang kan blive enige om at holde op med at skyde på hinanden.

Svært i praksis

Ifølge Syriens udsending til FN, Bashar al-Ja'afari, er våbenhvilen gjort stærkere som følge af de to dages forhandlinger. Han siger også til nyhedsbureauet AP, at våbenhvilen er blevet forlænget i en "specifik tidsperiode" - dog uden at angive præcis, hvad det vil sige.

Der har været adskillige brud på våbenhvilen, siden den trådte i kraft for en måned siden, og hvordan de tre lande i praksis har tænkt sig at bevare roen i Syrien er også endnu uklart, siger Michael S. Lund.

Det er jo også sådan noget, man normalt har FN til, fordi de rent faktisk er neutrale. Det her er en lidt sværere model, fordi det er parter i konflikten, der skal ind og overvåge deres venner.

michael s. lund

- Det er for eksempel svært at se, hvordan Tyrkiet skal kunne overvåge, at en våbenhvile bliver overholdt forskellige steder i Syrien, fordi de får ikke lov til at tage frit rundt i Syrien.

- Og på samme måde får Rusland jo heller ikke lov til at tage ind og overvåge inde i de oprørskontrollerede områder.

- Så det bliver en slags monitorering, hvor man skal overvåge dem, man allerede er gode venner med. Det virker ikke særlig effektivt, og det er jo også sådan noget, man normalt har en organisation som FN til, fordi de rent faktisk er neutrale. Det her er en lidt sværere model, fordi det er parter i konflikten, der skal ind og overvåge deres venner.

Hverken med eller uden Iran

Særligt Irans rolle, som har et markant militært engagement i konflikten, i forhandlingerne, har vakt vrede hos den syriske opposition, som anklager de iranske militser i landet for at stå bag de fleste brud på våbenhvilen.

Men uden Iran er der ingen løsning i sigte for Syrien, siger Michael S. Lund.

- De ser ikke Iran som en del af løsningen, men som en del af problemet, og de kæmper lige nu mod iranske militser på landjorden. Men på den anden side er det bare sådan, at hvis der skal laves en fredløsning i Syrien, så skal Iran være med, fordi de er et af de lande, der har allermest indflydelse på den konflikt, siger han.

Den syriske opposition er efter de to dages forhandlinger kommet med endnu et udspil til en våbenhvile, som de har forelagt Rusland. Oppositionen oplyser samtidig, at de aldrig vil tillade, at Iran spiller en rolle i afgørelsen af Syriens fremtid.