Tema Krigen i Syrien

Korrespondenter: Arme skal vrides om før der bliver fred i Syrien

I dag genoptages forhandlingerne om fred i Syrien, men manglende tillid på landjorden og storpolitiske hensyn kan gøre udsigten til en ny våbenhvile dyster.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov (m.f.), og hans amerikanske modpart, John Kerry (t.v.) er blandt de 17 ministre, der i dag skal forsøge - endnu engang, at finde en formel på fred i Syrien. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

I dag mødes Rusland og USA i Wien sammen med en række andre lande for at puste nyt liv i en syrisk våbenhvile og få de egentlige fredsforhandlinger i gang igen.

Aftalen om våbenhvile blev indgået i februar, og ganske overraskende blev den i flere uger efter stort set overholdt.

Men der er ikke særligt meget tilbage af den våbenhvile – især ikke i storbyen Aleppo, hvor kampene mellem det syriske regime, oprørsgrupper og Nusra-fronten er taget til i de seneste uger.

Alligevel er der håb for, at forhandlingerne i Wien rent faktisk kan føre til fornyet fred, eller i hvert fald et stop for kamphandlingerne - men det er et spinkelt håb. Det fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

- Den våbenhvile, der blev indført i februar, virkede bedre, end man havde frygtet. Så der er et lille håb, og der er en del af grupperne, der gerne vil have fred - i hvert fald i en periode, fordi fronterne ikke rigtigt rykker sig i øjeblikket.

- Men det er ekstremt svært, det bliver man nødt til at se i øjnene, siger han.

Den basale tillid mangler

Det største problem er ifølge Michael S. Lund, at ingen af parterne stoler på modpartens velvilje.

- Oprørsgrupperne, aktivisterne, dem som er imod Assad, de stoler ikke på, at han rent faktisk vil stoppe med at bombe, eller at han rent faktisk vil bringe landet i en retning, hvor oprørerne også kan få en eller anden form for indflydelse.

- På den anden side stoler dem, der støtter Assad, ikke på, at oprørerne reelt vil lægge våbnene og lade være med at kæmpe. Så der mangler simpelthen basal tillid mellem parterne i Syrien.

Ved seneste forhandlingsrunde gik forhandlingerne i stå, da oppositionen nægtede at stille op, så længe oprørsgrupper inde i Syrien var under bombardementer fra det syriske styre.

Asaad Al-Zoubi (m.f) leder af HCR, den samlede syriske opposition, under fredsforhandlingerne i marts, inden de blev afbrudt. (Foto: pool © Scanpix)

Pres fra stormagterne

Skal der gøres fremskridt ved forhandlingerne og ikke mindst på landjorden i Syrien, ligger ansvaret hos de stormagter, der repræsenterer henholdsvis Assad og oprørsgrupperne, vurderer Michael S. Lund.

Assad har jo også iranerne i sin lejr, og han har det med at spille parterne ud mod hinanden

Steffen gram, international korrespondent

- Du har Rusland, der kan presse Assad, og en række af de andre lande, blandt andet USA og de store Golf-lande, som rent faktisk kan lægge pres på nogle af de oprørsgrupper, som de støtter.

- Det tror jeg i øjeblikket er løsningen: At nogle af stormagterne for alvor går ind og vrider armen om på deres partnere i Syrien og får dem til - i hvert fald at prøve, at overholde en våbenhvile.

Det er DR's internationale korrespondent, Steffen Gram, enig i. Men ifølge ham forbliver det store spørgsmål, hvor langt Rusland er klar til at gå.

- Spørgsmålet er, om russerne er klar til at presse Assad, hvor meget de er klar til at presse ham, og om Assad overhovedet er klar til at lytte til Rusland, siger han.

- Han har jo også iranerne i sin lejr, og han har det med at spille parterne ud mod hinanden. Spørgsmålet er, hvad russerne vil. Hvad er deres slutspil? Det er der stor debat om, specielt i USA.

Assad er den store knast

17 ministre fra blandt andet USA, Rusland, Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet sidder med ved forhandlingsbordet i dag.

For Tyrkiet og Saudi-Arabien er det ultimative krav, at når overgangsregeringen er på plads i Syrien, skal Assad være væk.

Assad og overgangsregeringen forbliver dermed den store knast, der skal høvles, for parterne kan nå til enighed, fortæller Steffen Gram.

- Det er der, hvor russerne og iranerne siger, at det kan vi ikke garantere nu. Og man skal også være opmærksom på, at det, Vesten rent faktisk beder regimet i Damaskus om, er at afvikle sig selv, siger han.

- Derfor ligger en stor del af løsningen i Moskva. Hvad er det, Putin vil, hvor længe og med hvilke midler vil han støtte Assad, og er Putin parat til at lade Rusland blive suget ind i Syrien, som man var med Afghanistan i sin tid.

Arbejde fra det Syriske Civilforsvar bærer en såret ud af murbrokkerne efter et af regimets angreb i det oprørskontrollerede al-Sukari -kvarter i Aleppo i dag. (Foto: THAER MOHAMMED © Scanpix)

Skepsis i Syrien

Inde i Syrien er der ikke meget optimisme omkring, at en våbenhvile kan komme i stand og rent faktisk holde, fortæller Michael S. Lund.

- Når jeg taler med syrere – uanset hvilken side de støtter - så er de ekstremt skeptiske.

- Den her konflikt har varet i over fem år, og det er jo ikke første gang, man prøver at lave en våbenhvile. Det har man prøvet mange gange før, og det går galt gang efter gang. Så der er meget stor skepsis.