Kraftigt jordskælv har ramt ved Indonesien - tsunamivarsel er udsendt

Indonesien udsender tsunami-varsel efter et kraftigt jordskælv har ramt ud for Sumatra.

Indonesien advarer om mulighed for tsunami efter at et kraftigt jordskælv har ramt et område i havet sydvest for Indonesien, oplyser den amerikanske overvågningstjeneste USGS ifølge Reuters.

Det amerikanske overvågningscenter USGS har målt jordskælvet til 8,1 Richter, mens det ifølge det tyske overvågningscenter GFZ havde en styrke på 7,8.

Jordskælvets epicenter var 808 kilometer sydvest for Padang, og det skete i ti kilometers dybde.

Der er endnu ikke oplysninger om skader som følge af jordskælvet.

Ifølge Reuters er der udstedt advarsler om tsunami-fare i områderne Vest Sumatra, Nord Sumatra og Aceh og for dele af det vestlige Australien.

Et voldsomt jordskælv i 2004, der blev mål til 9,1 Richter, forårsagede en tsunami, som kostede 230.000 mennesker livet. Dengang blev især Aceh-provinsen hårdt ramt.Richter-skalaen

  • 1-3: Svage, ofte umærkelige, skælv uden materielle skader.
  • 4: Mærkes af næsten alle og løst puds kan for eksempel falde ned.
  • 5: Vibrationerne mærkes. Skorstene og svage bygninger tager skade.
  • 6: Almindelige bygninger tager betydelig skade.
  • 7: Solide konstruktioner tager betydelig skade.
  • 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade.
  • 9: Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.
  • Kilde: dmi.dk

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube