Tema Krigen i Syrien

Langt sejt træk venter, når Islamisk Stat er nedkæmpet

Bekæmpelsen af Islamisk Stat skal fremover handle om at sikre stabilitet, hvis resultatet af den militære indsats skal være langsigtet, vurderer eksperter.

Irakiske sikkerhedsstyrker på vej til Mosul, som er IS' højborg. (Foto: AHMED SAAD © Scanpix)

Den største udfordring i bekæmpelsen af terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) bliver at sikre stabilitet i Irak og Syrien fremover.

Det siger den amerikanske udenrigsminister John Kerry efter en donorkonference, hvor forsvars- og udenrigsministre fra koalitionslandene er samlet for at diskutere bekæmpelsen af IS, skriver Reuters.

Et af de første skridt, den USA-ledede koalition vil tage for at sikre den målsætning, er at indtage den irakiske millionby Mosul.

Lykkes den mission vil det være en kæmpe sejr, vurderer Helle Malmvig, der forsker i international politik i Mellemøsten på Dansk Institut for Internationale Studier.

Sikringen af byer som Raqqa i Syrien og Mosul i Irak er kun første skridt, for lykkes det ikke at få skabt en form for stabilitet, erobrer IS området tilbage igen.

Carsten Bagge Laustsen, terrorforsker

- Det er IS’ højborg i Irak, og landets regering har længe lovet, at byenville blive indtaget. Det vil efterlade IS med meget lidt territorium i Irak, siger hun.

Det er ikke utænkeligt, at både Mosul i Irak og Raqqa i Syrien vil blive indtaget, vurderer hun, men peger samtidig på, at den militære indsats skal bakkes op af en politisk plan for ikke at slå fejl.

Første skridt

En vurdering, der deles af terrorforsker ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Lauststen:

- Sikringen af byer som Raqqa i Syrien og Mosul i Irak er kun første skridt, for lykkes det ikke at få skabt en form for stabilitet, erobrer IS området tilbage igen, siger han og peger på opbygningen af en legitim statsstruktur som et centralt punkt.

Ifølge Carsten Bagge Laustsen er spørgsmålet, hvornår der er tale om, at IS de facto er bekæmpet.

- IS kan flytte til andre stater, hvor de kan skjule sig blandt civilbefolkningen. Derfor skal der skabes en velfungerende statslighed. Bevægelsen har faktisk kontrolleret nogle velfungerende områder, med et rets - og skolevæsen og en vis økonomi. Det er godt nok en krigsøkonomi, hvor folk har levet af plyndringer og olie, der er blevet solgt på det sorte marked, men det skal ændres til noget, der kan fungere civilt, siger han.

Lykkedes det ikke, er risikoen, at det internationale samfund vil stå i samme situation, som den der er opstået i Afghanistan, hvor terrornetværket Taleban efter mere end 14 års krig har tilbageerobret og nu kontrollerer store dele af landet.

Samtidig har man skabt et kæmpe humanitært behov med den måde man indtager byerne på, hvor man udbomber dem. Det vil kræve massiv genopbygning med milliardstore investeringer, før folk kan vende tilbage, og jeg kan tvivle på, at det overhovedet er nok.

Helle Malmvig, mellemøst-ekspert

Iraks situation er værre i dag

Men det er ikke kun Afghanistan, der skal trækkes paralleller til i den sammenhæng, mener Helle Malmvig.

Hun fremhæver, at IS er resultatet af, at det trods massiv økonomisk støtte og militær indsats ikke lykkedes at forhindre, at de tidligere dele af al-Qaeda omgrupperer og genopstår som terrornetværk. Flere tusinde amerikanske tropper blev i årene 2007-2009 sendt ind for at sikre Bagdad og skabe stabilitet og beskyttelse for civilbefolkningen.

- Man satte massivt ind - også økonomisk - og fik dengang stort set udryddet al-Qaeda, men der gik kun et par år, før bevægelsen vendte tilbage. I dag er situationen endnu værre, Iraks økonomi er endnu dårligere og der er ikke den samme velvilje til at hjælpe blandt koalitionslandene, siger hun og uddyber.

- Samtidig har man skabt et kæmpe humanitært behov med den måde, man indtager byerne på, hvor man udbomber dem. Det vil kræve massiv genopbygning med milliardstore investeringer, før folk kan vende tilbage, og jeg kan tvivle på, at det overhovedet er nok. Blandt vestlige ledere er der ikke længere tro på, at man i Irak kan skabe de politiske reformer, der skal til, siger hun.

Ifølge Helle Malmvig er der dog ingen tvivl om, at IS er trængt.

- IS er presset på økonomisk ressourcer og færre bliver hvervet til IS - og dem der gør, får mindre lønninger. Deres 'claim to fame' var at have et kalifat og et område, de kontrollerede. Når det smuldrer, ligner det mere og mere et terrornetværk, som vi kender det, og det tyder den seneste tids angreb også på, vurderer hun.