Tema Brexit

Løkke inden topmødets dag 2: Der er fremskridt - spørgsmålet er om de er store nok

David Cameron siger, at han kun vil indgå en reformaftale, hvis han får, hvad Storbritannien har brug for.

Løkker ankommer her til andendagens EU-topmøde. (© DR Nyheder)

Europa må begynde at vise noget handlekraft og håndtere de udfordringer, vi står med, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen fredag ved ankomsten til anden dag af EU-topmødet i Bruxelles.

Han håber, at det i løbet af fredag vil lykkes at nå en aftale om David Camerons krav om EU-reformer, så den britiske premierminister kan tage hjem og vinde en folkeafstemning om at blive i EU.

Brexit

Storbritannien har stemt ved historisk valg om at forlade EU. Følg optællingen af stemmer og få resultatet her.

Gå til tema

- Der er fremskridt, men spørgsmålet er, om de er store nok. Det ligger ikke lige på den flade hånd, siger Lars Løkke Rasmussen.

David Cameron siger ved ankomsten til EU-topmødet fredag formiddag, at han forhandlede til klokken fem fredag morgen og vil gøre alt, hvad han kan, for at få en aftale.

- Vi har gjort nogle fremskridt, men der er stadig ingen aftale, siger David Cameron.

- Som jeg har sagt, vil jeg kun indgå en aftale, hvis vi får, hvad Storbritannien har brug for, siger han.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube