Mand knivdræbt på svensk asylcenter

Det er stadig uvist, hvem den dræbte er, og hvad motivet har været.

En mand er blevet dræbt af knivstik på et asylcenter i Sverige. Det skriver flere svenske medier.

Politiet blev alarmeret klokken 5:18 i morges efter overfaldet på centeret nord for Lindesberg.

Manden døde på sygehuset af sine kvæstelser.

Tre personer er nu anholdt. I første omgang var kun de to pågrebet, mens en tredje var stukket af ind i skoven. Ham fik politiet dog fat i senere.

Alle de involverede er beboere på asylcenteret. Det er uvist, hvad motivet til overfaldet skulle være.

Det er det tredje drab på et svensk asylcenter i år.

Svenske asylcentre har også tidligere været hærget af flere brande efter den store tilstrømning af flygtninge.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube