Tema Brexit

Martini lunch og afternoon tea - Bruxelles joker med måltider på topmøde

Britiske måltider er blevet en stående vittighed på EU-topmøde om Storbritannien.

Tiden vil vise, om David Camerons EU-aftale skal skylles ned med te eller noget der er stærkere. (Foto: Matt Cardy © 2009 Getty Images)

Navne på klassiske britiske måltider er blevet en stående vittighed på sociale medier på andendagen af EU-topmødet om Storbritanniens medlemskab i Bruxelles.

Oprindeligt havde lederen af topmødet, rådsformand Donald Tusk, lagt op til, at fredagen skulle begynde med en "english breakfast". Men bacon og æg blev aflyst, da forhandlerne tog natten i brug i forsøget på at nærme sig en aftale.

Brexit

Storbritannien har ved et historisk valg den 23. juni 2016 stemt for at forlade EU. Følg det politiske efterspil her.

Gå til tema

I stedet kunne Tusks talsmand, Preben Aamann, meddele på Twitter, at morgenmaden ville blive afløst af en frokost, "english lunch":

Den bold blev straks grebet af journalister, som kæmper for at holde sig vågne til der kommer en aftale.

Peter Spiegel fra avisen Financial Times mener, at topmøde-deltagerne efterhånden trænger til noget at styrke sig på. Han foreslår derfor frokosten opgraderet med martinier - en "three martini lunch":

Valentina Pop fra Wall Street Journal bemærker, at topmødet kunne trække ud til aftensmaden, "tea time":

Men det er for optimistisk, synes Paul Mason fra den britiske tv-station Channel 4. Han mener, at topmødet hverken bliver en frokost eller aftensmad. Det bliver til en "engelsk fredag nat i en tidligere industriby efter for mange alkosodavand":

DR Nyheders EU-korrespondent Ole Ryborg - som selv har budt ind på Twitter med "gin and tonic" - forklarer, at der er en mening med måltidet i topmøde-programmet.

- Den del af aftalen med Storbritannien, der handler om velfærdsydelser, skal godkendes af Europa-Parlamentet. Derfor vil man gerne rådføre sig med parlamentets formand, Martin Schulz. Men han må ikke være med til forhandlingerne på topmødet. Han må dog gerne spise sammen med topmødedeltagerne - derfor er måltidet vigtigt, siger Ole Ryborg.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube