Medier: Trump og Clinton tager de første stik hjem på Super Tuesday

Georgia er en af de første stater, der er talt op. Det er den stat, hvor der er næstflest delegerede på spil på Super Tuesday.

Republikaneren Donald Trump og demokraten Hillary Clinton har ifølge flere amerikanske medier vundet primærvalget i den vigtige amerikanske delstat Georgia, hvor der er næstflest delegerede på spil på Super Tuesday.

Ifølge både CNN, Fox News og NBC News ser de to favoritter ud til snuppe sejren i Georgia.

Donald Trump får ifølge CNN's prognose 40 procent af stemmerne i delstaten, og han henviser dermed Ted Cruz og Marco Rubio til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Hos Demokraterne vinder Clinton i Georgia, hvor der efter Texas er flest delegerede på spil på Super Tuesday.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube