Mellemøstkorrespondent om Syrien-aftale: Jeg vil se det før jeg tror på det

ANALYSE Der er langt fra ord til handling, når det kommer til en eventuel våbenhvile i Syrien – i hvert fald baseret på tidligere erfaringer fra det krigshærgede land.

Virkeliggørelsen af den aftale, som 17 lande indgik om Syrien i går, vil være en kæmpe hjælp for de civile i Syrien - her efter et af regimets bombardementer i Aleppo. (Foto: THAER MOHAMMED © Scanpix)

Der er tilsyneladende ikke den store tiltro til den aftale om kommende våbenhvile i Syrien, som en lang række lande i aftes vedtog.

I hvert fald ikke blandt oprørerne i Syrien.

- Vi er taknemmelige for den indsats, der bliver gjort for at hjælpe det syriske folk. Men vi er nødt til at se forandringer på landjorden i Syrien, siger Salem Meslet, der er talsmand for den største syriske oppositionsgruppe, som støttes af Saudi-Arabien.

DR's Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund, kan godt forstå, at oppositionen vil se en indstilling af fjendtlighederne, som det hedder i aftaleteksten, i praksis, før de kan sætte deres lid til aftalen.

- Vi har set gang på gang, siden konflikten tog sin start, at man har forsøgt at lave fredsforhandlinger og våbenhviler, som er blevet brudt, inden de er kommet i gang, siger Michael S. Lund.

Et spørgsmål om tolkning

Som altid med denne type aftaler, så ligger djævlen i detaljen.

- Det, der blandt andet står i denne her våbenhvile, er, at man stadig gerne må bombe terrorbevægelser, og der har vi set, at russerne og den syriske regering har tolket det rimeligt bredt.

- Det har stort set været alle oprørere, der har haft et våben i hånden, som kunne betegnes som terrorister, så det, man kan frygte, er, at russerne og syrerne bare bliver ved med at bombe og så siger, at "det er ikke oprørere, det er terrorister, vi rammer".

Hjælp til de civile

Hvis aftalen rent faktisk bliver gennemført, vil det være en kæmpe hjælp til de civile syrere, som i de seneste mange uger og måneder har været under belejring og bombardementer af regimet.

- En af de ting, der står i våbenhvileaftalen, er, at nødhjælpskonvojer skal have adgang til belejrede områder. Hvis det lykkedes, så kan det virkelig hjælpe folk, siger Michael S. Lund.

- Vi har områder i Syrien, hvor folk decideret sulter, og hvor de bliver bombet, men ikke har adgang til lægehjælp. Så hvis nødhjælpsorganisationerne kan få lov til at komme ind i de her område, så vil det betyde virkelig meget for de civile syrere.

Vil se de først

Michael S. Lund er dog ikke optimistisk på Syriens vegne.

- Som sagt har vi set gang på gang, at det ikke er blevet til noget. Det, man kan håbe på, er, at russerne og syrerne, som jo er gået frem på slagmarken på det seneste, føler, at de har opnået det, de skulle, og at det kan det anspore dem til at gå ind i en aftale.

- Men det er gået galt mange gange før, så ligesom oprørerne vil jeg gerne se det, før jeg tror det.

I alt 17 lande - blandt andet USA og Rusland - har aftalt at arbejde for en våbenhvile, der kan træde i kraft inden for en uges tid.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube