Merkels CDU-parti står til valgtæsk i weekenden

Søndag er der valg i tre tyske delstater. Måling viser, at CDU går tilbage. Indvandrerkritisk parti går frem.

Merkels parti CDU er presset forud for delstatsvalg. (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)

Den seneste tyske meningsmåling viser, at forbundskansler Angela Merkels konservative CDU står til en øretæve fra vælgerne, når der stemmes søndag - Supersonntag - i tre delstater.

Det kan alvorligt svække partiet inden parlamentsvalget i 2017.

Målingen om søndagens valg offentliggøres af tv-stationen ZDF. Den viser, at CDU mister sin status som det største parti i den sydtyske delstat Baden-Württemberg med et fald fra 40 procent til 29 procent.

Alternative für Deutschland vinder

Og tendensen er den samme i delstaten Rheinland-Pfalz i det vestligste Tyskland og i Sachsen-Anhalt i den østlige del af landet.

Det er det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland (AfD), som vinder i målingen.

Partiet vil vinde 11 procent af stemmerne i Baden-Württemberg, 9 procent i Rheinland-Pfalz og score hele 18 procent i Sachsen-Anhalt.

/ritzau/dpa

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube