Middelalderlig og moderne: Saudi-Arabien er modsætningernes land

BAGGRUND: Saudi-Arabiens indbyggere har ikke megen frihed, men der er forandringer på vej, i det små. I dag får kongeriget dansk besøg.

Et erhvervsfremstød med udenrigsministeren og kronprinsparret i spidsen skal booste dansk eksport til Saudi-Arabien. (Foto: FAISAL AL NASSER © Scanpix)

For kort tid siden landede kronsprinsparret sammen med adskillige danske ministre, virksomheder og erhvervsorganisationer i den saudiske hovedstad, Riyadh.

Formålet med besøget er at fremme dansk eksport til kongeriget på den den Arabiske Halvø. Men det er et modsætningernes land, som den danske delegation besøger i de næste tre dage.

Saudi-Arabien er et af verdens rigeste og på mange måder mest moderne lande, når det handler om prestigebyggeri og tekniske løsninger.

Men på andre punkter synes oliestaten at hænge fast i en middelalderlig samfundsorden, hvor mænd bestemmer, kvinder spiller en meget begrænset rolle, det religiøse establishment har afgørende indflydelse, og hvor retsvæsenet uden at blinke udstikker pryglestraf og dømmer folk til døden ved offentlig halshugning.

  • Den danske kongefamilie besøger Saudi-Arabien som del af et dansk eksportfremstød.
  • Med på turen er blandt andet udenrigsminister Kristian Jensen (V), sunheds- og ældreminister Sophie Løhde (V), erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og 44 danske virksomheder og interesseorganisationer.
  • Besøget har fået voldsom kritik af flere partier, blandt andet Enhedslisten, som har kaldt besøget "skandalost" og "problematisk".
  • Også Amnesty International har kritiseret det kongelige besøg. Det er særligt saudiernes krænkelser af menneskerettigheder og brug af dødstraf, der vækker harme hos menneskerettighedsorganisationen.

Tidligere i år gennemførte det konservative kongedømme ikke færre end 47 henrettelser på en enkelt dag. Nogle af dem foregik ved skydning, men i langt de fleste tilfælde mødte de dødsdømte en skarpretter med nyslebent sværd.

Blandt de henrettede var den kendte shiamuslimske prædikant Nimr al-Nimr, der blev henrettet i starten af januar i år.

Hans død førte til store protester flere steder i Mellemøsten – ikke mindst i Iran, hvor den saudiske ambassade blev angrebet. De to lande udvekslede diplomatiske spydigheder, der skærpede det i forvejen anspændte forhold imellem dem.

Henrettelsen af Nimr al-Nimr medførte store protester både i og udenfor den arabiske verden. Her demonstrerer shia-muslimer i Baghdad, Irak. (Foto: KHALID AL-MOUSILY © Scanpix)

Friheden knægtes i Saudi-Arabien

Antallet af henrettelser er steget markant, efter at kong Salman i januar sidste år overtog tronen fra sin halvbror kong Abdullah.

Men det er ikke kun de mange dødsdomme, der får menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch til at rynke brynene, når talen falder på Saudi-Arabien.

Kongedømmet fængsler og retsforfølger nidkært kritikere.

Henrettelser i Saudi-Arabien

2016 indtil 1. februar: 56

2015 158

2014: 90

2013: 79

2012: 79

2011: 82

De fleste saudiske henrettelser foregår med sværd og forbrydelser som væbnet røveri, narkotikasmugling, voldtægt og mord takseres alle med dødsdom. Samme skæbne venter de der stemples som religiøst frafaldne.

Kilde: 2016 tallet stammer fra det iranske Press tv, 2015 er taget fra Human Rights Watch, og de øvrige tal er fra Amnesty International.

Både bloggere, politiske aktivister, menneskerettighedsaktivister og medlemmer af Saudi-Arabiens shiamuslimske mindretal havner bag tremmer – ofte efter uretfærdige retssager, påpeger Amnesty i sin seneste rapport.

I november forlød det, at det saudiske justitsministerium havde truet med at sagsøge enhver, der sammenlignede Saudi-Arabiens retssystem med det, der foregår i områder kontrolleret af den yderliggående religiøse terrorgruppe Islamisk Stat.

Politiske partier er forbudt i Saudi-Arabien. Det samme er fagforeninger og uafhængige menneskerettighedsorganisationer. Og det er meget svært at opnå myndighedernes blå stempel for organisationer, der bare perifært kan tænkes at beskæftige med noget, der omhandler samfundsforandringer.

Saudierne må heller ikke demonstrere.

Tortur og mishandling er udbredt og adskillige mennesker er blevet dømt – nogle endda til døden - på vidneudsagn, som de efterfølgende har trukket tilbage og sagt, er blevet afgivet efter tortur.

Læs Amnestys nyeste rapport om Saudi-Arabien

Badawi og flere andre kræves løsladt af demonstranter ved en protest foran den saudiske ambassade i London i januar. (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix)

Kvinder og mindretal diskrimineres

Saudi-Arabiens shiamuslimske mindretal som bor i landets olierige østlige provins klager over omfattende diskrimination. De udelukkes fra job i det offentlige og fra service, som andre af landets borgere nyder godt af.

Deres demonstrationer for at forandre forholdene er blevet mødt med hård hånd fra sikkerhedsstyrkernes side.

Diskriminationen rammer også de saudiske kvinder hårdt.

إمرأة تقود في جدة

Som led i kampagnen Women2Drive lægger saudi kvinder små videoer ud af dem selv, kørende rundt i deres hjemby

Saudi-Arabien er det eneste land i verden, hvor kvinder ikke må køre bil. I forbindelse med kampagnen Women2drive begik en række saudiske kvinder civil ulydighed ved at sætte sig bag rattet, videofilme køreturen og lægge det ud på Youtube.

Flere af kvinderne er blevet fængslet og mindst én er blevet pryglet for at sætte sig op imod køreforbuddet.

Se også CNNs interview med Women2Drive aktivist Manal al-Sharif

Regionens politibetjent

Efter i årtier at have spillet en tilbagetrukken tilværelse på den globale scene og stort set kun spillet med musklerne, når det gjaldt om at påvirke olieprisen i opad- eller nedadgående retning, har Saudi-Arabien i de senere år gjort sig stadigt mere bemærket som regional stormagt.

Landet står i dag i spidsen for en koalition af i alt ni arabiske lande, der med USA's velsignelse bekriger houthi-oprørere i Yemen, som for halvandet år siden væltede den saudisk-støttede regering og overtog magten i Saudi-Arabien fattige nabostat mod syd.

Siden de første luftbombardementer begyndte i marts 2015 er tusinder blevet dræbt eller såret i Yemen og mange af dem er civile.

Ifølge Amnesty International har nogle af koalitionens angreb overtrådt Folkeretten og kan muligvis betegnes som krigsforbrydelser.

Yemens civilbefolkning lider ikke bare under de voldsomme bombeangreb, men også under en blokade som koalitionen har iværksat for at blokere adgangsvejene til Yemen fra luften, fra havet og over land - og som forværrer de humanitære forhold i landet.

Kong Salman af Saudi-Arabien. (Foto: Jim Bourg © Scanpix)

Det iranske spøgelse

Saudierne spiller også en aktiv rolle i Syrien hvor de støtter flere oprørsgrupper med våben og penge. Det gælder især oprørsgrupper med en konservativ islamisk ideologi.

Ligesom det saudiske kongedømme har haft det store checkhæfte fremme for at holde hånden under Egyptens nye stærke mand præsident Fatha Abdel el-Sisi , som i 2014 kuppede den folkevalgte præsident Mohammed Morsi og efterfølgende overtog præsidentposten.

Når saudierne påtager sig rollen som regional politibetjent skyldes det ikke mindst den interne rivalisering med en anden af regionens stormagter: Iran.

Det var den amerikanske invasion i Irak i 2003, der for alvor bragte uorden i de regionale magtforhold, der havde været gældende i årtier.

På kort tid gik Irak fra at være en modvægt mod det shiamuslimske præstyre i Iran til at blive en af præstestyrets nærmeste allierede.

Det fik nervøse trækninger til at fare gennem Saudi-Arabien, som synes at se Irans hånd i alle konflikter i regionen fra Syrien, over Irak, Yemen, Bahrain.

Situationen er ikke blevet bedre af, at Iran sidste sommer indgik en aftale med det internationale samfund om at underlægge sine atomanlæg skrappe inspektioner.

Aftalen har ført til en tilnærmelse mellem Iran og Vesten, og de skrappe sanktioner som Iran – og ikke mindst landets olieimport, har været underlagt, er nu ved at blive slækket.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, over for Irans udenrigsminister , Mohammad Javad Zarif, på den såkaldte implentationsdag for Irans atomaftale. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Bekæmpelsen af Islamisk Stat

Saudi-Arabien er flere gange blevet beskyldt for at støtte Islamisk Stat eller andre yderliggående islamister.

Der er dog ikke tale om nogen officiel støtte, og det saudiske kongehus kæmper indædt for at bekæmpe terrorbevægelsen, som de ser som en direkte trussel på samme måde, som de tidligere anså al-Qaeda.

De forsøger at forhindre unge saudiere i at slutte sig til Islamisk Stats rækker og at rehablitere og genintegrere dem, der har forsøgt sig som hellige krigere. Programmet beskrives ofte som en stor succes.

Men der er samtidig vedholdende rygter om, at medlemmer af den saudiske kongefamilie som privatpersoner sender store beløb til stærkt konservative grupper, som i hvert fald langt hen ad vejen deler ideologi med Islamisk Stat.

Saudi-Arabien har også igennem en årrække forsøgt at sprede deres særlige konservative version af islam - Wahabbismen - til resten af Mellemøsten og andre muslimske lande - for eksempel ved støtte til omfattende moskébyggeri.

Disse moskeer prædiker en udlægning af islam, der på nogen punkter overlapper med Islamisk Stats fortolkning.

Du kan se meget mere om den danske delegations besøg i Saudi-Arabien i 21Søndag i aften klokken 21 på DR1.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube