Tema Flygtninge i Europa

Mindst 12 druknet i nyt forlis ud for Grækenland

Trods vinterkulden fortsætter flygtningestrømmen fra Tyrkiet til Grækenland.

Mindst 12 flygtninge er fundet omkommet ud for den græske ø Samos, efter at deres fartøj kæntrede, oplyser Grækenlands kystvagt.

En eftersøgning er i gang efter 20 savnede i den seneste tragedie i Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland.

- En mand, som var i stand til at svømme i land, siger, at der var mellem 40 og 45 personer om bord på det forliste fartøj, siger en talsmand for kystvagten.

Flygtninge i Europa

Omkring 1 million flygtninge og migranter er ankommet til Europa over Middelhavet i 2015. Mange fra Syrien, der er plaget af krig. Det udfordrer Europas grænser og stater. Også Danmark. Vi samler her historier om emnet.

Gå til tema

Ni personer er blevet reddet.

De græske myndigheder siger, at folk fortsat strømmer ind i landet fra Tyrkiet ved at krydse havet trods vinterkulden.

Sidste uge omkom mindst 42 flygtninge, da deres både kæntrede ud for de to græske øer Kalolimnos og Farmakonisi nær den tyrkiske kyst.

- Endnu engang har skruppelløse menneskesmuglere på Tyrkiets kyst sendt snesevis af flygtninge og migranter ud på havet i farlige og synkefærdige både og ført uskyldige mennesker - selv små børn - i døden, sagde det græske Skibsfartsministerium.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube