Mindst én er dræbt i togulykke i Holland

Ulykken skete omkring klokken ni tirsdag formiddag i Holland. Togføreren meldes dræbt.

Et passagertog er forulykket i det østlige Holland tirsdag formiddag og togføreren meldes død.

En hollandsk radiostation meddelte ifølge nyhedsbureauet Reuters først, at der var to døde. Nu lyder det, at en person har mistet livet. Men dødstallet er endnu usikkert.

Adskillige er kvæstet i ulykken, som ifølge lokale medier er forårsaget af en kollision mellem toget og en mobil kran.

Sammenstødet med kranen afsporede toget, og flere vogne er væltet om på siden.

Omkring 10 ambulancer er på ulykkesstedet og der er endnu ikke overblik over antallet af kvæstede.

/ritzau/

NL train video

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube