Tema Terror i Bruxelles

Minister: Konkret terrorplan forpurret i Frankrig

Fransk politi har torsdag anholdt en terrormistænkt og dermed hindret konkrete forberedelser til et angreb. Planerne var fremskredne, siger indenrigsminister.

Torsdag aften har fransk politi anholdt en terrormistænkt. (Foto: LUDOVIC MARIN © Scanpix)

Fremskredne planer om et terrorangreb er blevet forhindret i Frankrig, siger landets indenrigsminister.

Fransk politi har ifølge regeringens oplysninger torsdag anholdt en terrormistænkt og dermed afbrudt konkrete forberedelser til et angreb.

Planerne var på et "fremskredent stadie", siger indenrigsminister Bernard Cazeneuve torsdag aften ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

På en pressekonference sent torsdag siger Cazeneuve, at der "på nuværende tidspunkt" ikke konkrete beviser for en forbindelse mellem dagens anholdelse og de seneste angreb i Paris og Bruxelles.

En politiaktion fortsat er i gang i Argenteuil tæt ved hovedstaden Paris, oplyser ministeren ifølge Reuters.

Nyhedskanalen France24 skriver på sin hjemmeside, at der er bomberyddere til stede i bygningen, der er blevet ransaget. Den ligger cirka 15 kilometer nord for den franske hovedstad.

Ifølge Cazeneuve er den anholdte en fransk statsborger, som var dybt involveret i de formodede terrorplaner, men ellers er det sparsomt med oplysninger.

Meldingen fra den franske regering kommer, to dage efter at tre eksplosioner udløst af selvmordsbombere dræbte flere end 30 mennesker i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube