Tema Krigen i Syrien

Mosul efter Islamisk Stat - alles kamp mod alle

En mosaik af etniske og religiøse grupper har interesser i Mosul.

Kurdiske Peshmerga-soldater gør klar til kamp sydvest for Mosul (Foto: AZAD LASHKARI © sCANPIX)

Kurdiske styrker har indledt en offensiv mod byen Mosul, som de håber at kunne erobre fra Islamisk Stat (IS), der har haft den som sin de facto hovedstad i Irak siden juni 2014.

De fleste eksperter er enige om, at det blot er et spørgsmål om tid, før Islamisk Stat vil blive fordrevet fra byen, men de er også enige om, at byens kvaler ikke slutter med det.

Mosul er nemlig hjemsted for en række forskellige etniske og religiøse grupperinger, der lige nu er enige om at smide IS på porten, men som efterfølgende kan vende sig mod hinanden i forsøget at få magt og indflydelse i byen.

Ingen folketælling

Man kender faktisk ikke den reelle befolkningssammensætning i Mosul, fordi spørgsmålet er så sensitivt, at Irak i årtier har undladt at gennemføre folketællinger i byen.

Men her kommer en gennemgang af de vigtigste grupper:

  • Sunnier
  • Kurdere
  • Turkmenere
  • Yazidier
  • Shabaker
  • Kristne grupper
  • Forskellige stammer og erhvervsinteresser
  • Udenlandske aktører

Sunnierne menes at være klart den største gruppe i Mosul, der anslås at have mellem 2 og 2,5 millioner indbyggere.

Men mange af sunnierne er flygtet, efter at kampene brød ud. De er dog ikke kun bekymrede for hvislende kugler og faldende granater. De frygter også overgreb og mishandling fra shiamuslimske eller kurdiske militsers side, når IS - som de deler deres sunnimuslimske religion med - er blevet fordrevet.

Sunnierne beskyldes for at sympatisere med IS, og internationale menneskerettighedsgrupper har ved flere lejligheder dokumenteret overgreb mod civile sunnier i de områder, hvor Islamisk Stat er blevet trængt ud.

En rapport fra Human Rights Watch dokumentererde sidste år, at kurdere i månedsvis forhindrede arabere i at vende tilbage til deres landsby i provinsen Nineveh, hvor Mosul er provinshovedstad.

I mellemtiden fik civile kurdere lov til at beslaglægge landområder. Og i Tikrit - en anden overvejende sunnimuslimsk by, som IS blev smidt ud af i 2015 - var der eksempler på, at shiamilitser plyndrede og nedbrændte huse, der tilhørte sunnifamilier.

Gør krav på Mosul

Kurderne formodes at være den næststørste gruppe i Mosul. Mange af dem er også sunnimuslimer, men ligesom turkmenere definerer de sig ikke i forhold til deres religon, men derimod i forhold til deres etniske tilhørsforhold.

Siden Saddam Husseins fald i 2003 har kurderne argumenteret for at indlemme dele af Mosul i det kurdiske selvstyreområde. De gør krav på et større område øst for byen, som de blev fordrevet fra af Saddam Hussein i forbindelse med hans "arabiseringsprojekt" i området i 1970’erne og 1980’erne.

De kurdiske peshmerga-soldater har hejst den kurdiske fane og sat kursen mod Mosul. Kurderne er en af mange grupper, der gerne vil bestemme hvad der skal ske med byen, når Islamisk Stat er presset ud. (Foto: AZAD LASHKARI © Scanpix)

Også turkmenerne gør krav på dele af Mosul. De ser sig selv som de oprindelige indbyggere i det nordlige Irak, men har været udsat for massive kampagner, der skulle assimilere dem og gøre dem mere arabiske og senest også mere kurdiske.

Der findes både shiamuslimske og sunnimuslimske turkmenere, men de skeler altså ikke så meget til deres religiøse tilhørsforhold, som til det faktum, at de er turkmenere med historiske bånd til Tyrkiet.

De støttes politisk, økonomisk og til dels militært af den tyrkiske regering. I december sidste år sendte Tyrkiet på eget initiativ adskillige hundrede soldater og en panserbataljon med omring 20 kampvogne til en militærbase på Mount Bashiqa, cirka 15 kilometer nordøst for Mosul.

Den irakiske regering har flere gange bedt om få dem ud af landet, men de er der endnu.

Fordrevet

I området omkring Mosul lever også yazidier og shabaker. Begge grupper er egentlig etniske kurdere, men yazidierne - og de shabaker, der er shiamuslimer, lægger stor vægt på, at de udgør en særskilt etnisk-religiøs gruppering med sin egen unikke identitet.

Yazidierne, der er et af Iraks ældste religiøse mindretal, blev internationalt kendt i forbindelse med Islamisk Stats lynovertagelse af byen Sinjar vest for Mosul i august 2014.

Medlemmer af Yazidi mindretallet flygtede op på Sinjar bjerget, da Islamisk Stat i 2014 indtog deres hjemby og dræbte folk som ikke ville konvertere til Islam. (Arkiv) (Foto: STRINGER © Scanpix)

Titusinder af yazidier blev fordrevet fra byen og søgte tilflugt på et nærliggende bjerg, hvor de sad strandet i adskillige uger med meget sparsomme forsyninger af mad og vand.

Flere tusind yazidi-kvinder blev taget til fange af Islamisk Stat og holdt som sexslaver eller tvangsgift med bevægelsens krigere.

Fordrivelsen af yazidierne var den direkte anledning til, at USA og en række andre lande indledte luftbombardementer mod Islamisk Stat.

Shabakerne blev som andre etniske mindretal udsat for assimilerings og arabisering under Saddam Hussein, og i de senere år har kurderne forsøgt at kurdificere dem.

De siges at udgøre flertallet i Mosulregionens Bashiqa-distrikt og har længe krævet deres særlige etniske identitet anerkendt.

Andre aktører

I Mosul og det omkringliggende opland lever også mindre grupper af kristne assyrere og armenere.

Oven i de mange etniske og religiøse grupper kommer så de forskellige stammer og andre sammenslutninger, som for eksempel de handlende, som også alle er indstillet på at sikre, at Mosuls fremtid kommer til at tilgodese netop deres interesser.

Lederne for de forskellige irakiske grupper vil sandsynligvis have deres egne militser, og der vil være en endeløs række af kriser og pression i processen med at fastsætte administrative grænser, regeringsstrukturer og opdeling af magt og ressourcer, advarede den tidligere amerikanske general David Petreaus i en kronik i Washington Post for nyligt.

Petreaus rykkede ind i Mosul i foråret 2003 som kommandant for 101st Airborne Division, og han stod dengang overfor nogle af de samme udfordringer som Mosuls indbyggere vil stå overfor, når Isalmisk Stat er væk.

- Og som om det ikke er udfordring nok, så vil andre udfordringer komme fra Iran og fra de iransk-støttede shiamilitser, fra Tyrkiet, fra Iraks sunni-arabiske naboer og fra den kurdiske regionalregering, der forståeligt nok vil forsøge at holde fast i de omstridte områder, som de kurdiske militser kontrollerer på nuværende tidspunkt, skriver Petreaus.

For eksempel har Tyrkiet trænet en milits bestående af 6.500 mand, der kæmper for Atheel al-Nujaifi, en magtfuld sunnimuslimsk jordejer på egnen, skriver magasinet Foreign Policy. Nujaifi er tidligere guvernør for Nineveh-provinsen og har planer om enten at sætte sig på posten igen eller om at blive borgmester i Mosul.

Og Tyrkiets motiv til at hjælpe Nujaifi eller til at sende soldater til Irak for at beskytte det turkmenske mindretal handler i høj grad om at sikre sine egne interesser under den magtkamp, der uvægerligt vil følge i kølvandet på befrielsen af Mosul.