Norge mister statsreligion

Et enigt storting ændrer den norske kirkes status fra stats- til folkekirke. Regeringen skal ikke udnævne biskopper og provster, og landet har ikke længere nogen officiel statsreligion.

Den første norske debat om adskillelse af kirke og stat kom i 1840, men det er først nu, at politikerne er nået til enighed. (Foto: Maria Larsen © DR-Fyn)

Den 21. maj vedtager Stortinget en grundlovsændring, der ændrer 500 års norsk kirkehistorie og gør den norske kirke til folkekirke i stedet for statskirke.

Det betyder, at regeringen ikke skal udnævne biskopper og provster, og Norge har ikke
længere nogen officiel statsreligion. Det skriver Kristeligt Dagblad onsdag.

Ændringen har været på vej siden 2008, da samtlige partier i Stortinget enedes om at påbegynde arbejdet for at løsne båndene mellem kirke og stat.

Ønskede omfattende ændringer

Undervejs har der været mange diskussioner om indholdet i kirkeloven, og dr.theol. og rektor på Menighedsfakultetet i Oslo Vidar Leif Haanes siger, at resultatet er et kompromis, der giver kirken en historisk selvstændighed.

- Fra den 21. maj har Norge ikke længere en statskirke, men værdigrundlaget i samfundet forbliver vor kristne og humanistiske arv. Man har været forsigtig med at kræve for store forandringer, men faktisk har majoriteten i kirken ønsket endnu mere omfattende ændringer, siger Vidar Leif Haanes.

Beholder privilegier

Andre trossamfund i Norge har været skeptiske, fordi den evangelisk-lutherske kirke beholder nogle privilegier, idet præsterne også fremover er ansat som statslige tjenestemænd, mens andre mener, det er positivt, at den norske kirke og alle andre registrerede trossamfund får medlemsstøtte via finansloven.

- Hvis staten havde valgt at bryde alle bånd til den norske kirke, ville det også have rystet fundamentet under andre religioner, fremhæver Vidar Leif Haanes.

Den første norske debat om adskillelse af kirke og stat kom i 1840, men det er først nu, at politikerne er nået til enighed.