Norsk kvinde frøs ihjel nytårsdag foran sin bolig

Der er ingen mistanke om en kriminel handling, men dødsfaldet blev alligevel efterforsket som mistænkeligt.

En norsk kvinde frøs ihjel nytårsdag på den norske øgruppe Lofoten. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

En norsk kvinde frøs ihjel nytårsdag foran sin bolig på Lofoten i det nordlige Norge, viser en obduktionsrapport.

- Hun var først faldet, og derefter frøs hun ihjel uden for sin egen bolig, siger efterforskningsleder Terje Pedersen til avisen Lofotposten.

Der er ingen mistanke om en kriminel handling i forbindelse med dødsfaldet i Kabelvåg.

Efterforskningslederen kalder det "en tragisk ulykke".

Dødsfaldet blev efterforsket som mistænkeligt på grund af omstændighederne, skriver avisen. Politiet har endnu ikke fået svar på alle prøver.

Lofoten er en norsk øgruppe, der ligger et stykke nord for polarcirklen.

/ritzau/NTB

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube